Reality6 timer siden

Jonas Hartmann skræpper op efter "Kærlighed hvor kragerne vender": En pengemaskine

Jonas Hartmann mener slet ikke, at "Kærlighed hvor kragerne vender" egner sig til at finde netop kærlighed, siger han efter programmet
Jonas Hartmann kalder Freja og Klara for "mine to prinsesser" - og sender derefter den ene hjem.
- Jeg tror, en stor del af det for Klara var at se, om hun kunne gøre noget ude af sin komfortzone og rykke grænser, og sådan har jeg det også selv, siger Jonas Hartmann efter "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Jonas Hartmann fra "Kragerne" om Smukke Klara: Mudderkast og manipulation

Tanken har strejfet Jonas Hartmann. Om hans sidste "krage", Smukke Klara, deltog i programmet med det formål at vinde, og ikke fordi hun søgte kærligheden.

- Hun omtaler det som "spillet" på et tidspunkt, forklarer han til SE og HØR.

Men trods parrets kuldsejlede forhold, som er endt i mudderkast, kan han godt forstå hende.

- Jeg ser det også som et spil. I de seks sæsoner, der har været, med fire mandlige deltagere - det vil sige 24 i alt, er kun få par stadig sammen. Så der er ikke ligefrem succes med at finde dyb kærlighed.

Jonas Hartmann blev dog forelsket under optagelserne til "Kærlighed hvor kragerne vender" og erkender, at han i begyndelsen virkelig håbede at finde sin eneste ene i programmet.

Først efterfølgende har han indset, at programmet handlede mere om at skabe underholdning end om at møde sin udkårne, mener han.

- Jeg lod mig rive med, og det var romantisk at være i, men når jeg ser det bagefter og tænker over det, virker det mere som en pengemaskine end en reel mulighed.

Nu fraråder han andre at deltage for andet end sjov og ballade.

- Det var sjovt at opleve, og det var en god tid, men mit råd er, hvis du vil finde kærligheden: Normalt siger man, at man ikke kan finde den i byen, men det kan man sateme heller ikke på tv - så tilmeld dig kun, hvis du vil have en oplevelse. Man kan ikke regne med at få den oplevelse, som Nadia og Mads.

I dag har Jonas Hartmann selv fundet en kæreste - på en bytur.

Læs mere om det her.

Disse krager er stadig sammen

Fra de i alt seks sæsoner af "Kærlighed hvor kragerne vender" er seks par stadig sammen i dag:

Mads og Nadia fra sæson seks, Emilie og Anders fra sæson fem, Kresten og Mia fra sæson fire, Jonas og Cathrine fra sæson to og både Laura og Thomas og Søren Ole og Cecilie fra sæson et.

Sponsoreret indhold