Jonas Hartmann spillede skuespil i "Kragerne": Har en ny kæreste

LÆS OGSÅ: Jonas Hartmann fra "Kærlighed hvor kragerne vender" afslører: Her blev jeg forelsket i Klara
Jonas Hartmann og "Smukke Klara"gik hver til sit inden de sidste optagelser, og der var parret trætte af at lægge deres følelser frem.
Derfor valgte de at spille skuespil, da produktionen besøgte dem til sæsonens sidste afsnit, efter parrene har forladt herregårdshotellet, hvor de har datet.
Det fortæller Jonas Hartmann til SE og HØR.
- Efter alt det tv-værk var det rart, at det var ovre og man kunne være sig selv uden hele tiden at svare på spørgsmål. Men da det ikke længere gik mellem os, kunne vi regne ud, at det ville blive et kæmpe omdrejningspunkt i programmet - og vi syntes ikke nødvendigvis, at bruddet behøvede være et tv-show.
Jonas orkede ikke at blive spurgt til bruddet, og derfor var det nemmere at skjule det, forklarer han.
- Vi er med på, at de vil vide, hvordan det går, men det er også synd med "det gik ikke alligevel". Så vi fulgte den til dørs, og så vi var fri for at snakke om, hvorfor det gik galt.
I dag har Jonas dog ingen problemer med at bekræfte, at han og Klara gik fra hinanden.
- Nu har der været noget tid til at tænke over det. Det er ikke sjovt at være midt i et brud og samtidig skulle tale om det, så det er rart lige at komme sig.

Han understreger dog, at alt, hvad der blev sagt til kameraet, var ægte. Og efterfølgende har han også fortalt produktionen sandheden.
- Jeg mener, jeg sagde det til premieren, at det var skuespil.
- Det er et program, der gerne vil have, at jeg finder kærligheden og sætter ord og følelser på det, jeg har oplevet. Så skal jeg ikke som deltager svare i produktionens bedste interesser. Det drejer sig om at finde kærligheden, og det har de hjulpet med, så jeg svarer ud fra det koncept og ikke ud fra, at det er et tv-program.
Ny kæreste
Efterfølgende har Klara fået en ny kæreste. Og det har Jonas Hartmann også.
- Det er sgu meget rart at være i.
Parret mødtes for nylig og har været sammen lige siden. Men det er endnu for tidligt at løfte sløret for, hvem hun er.
- Det er så nyt, så der skal lige ro på. Hun har heller ikke set så meget af programmet. Det er ikke sjovt at gå gennem en forelskelse og samtidig skal sidde og se på en forelskelse.
Jonas vil dog gerne fortælle, hvad han er faldet for ved sin nye kæreste.
- Hendes personlighed, hendes udstråling og hendes måde at være på. Hendes energi, og at jeg føler, vi er nærmest 100 procent ens i alt, vi gør. Jeg føler mig ikke underlig, når jeg er sammen med hende og lige sådan omvendt. Vi er to mærkelige typer, der har fundet hinanden. Der er ikke noget med at stille facade op - det kører bare.
- Alt ved hende er lækkert.
Parret har også hurtigt opdaget, at de har samme kærlighedssprog.
- Hun skriver morgenbeskeder, det er meget sødt. Før har det været mig, der gjorde sådan noget, men vi gør det begge.