Reality29. november 2019

Janni Ree siger stop: Slut med Forsidefruer

Janni Ree mener, at hendes grænse er nået, og at klipningen i "Forsidefruer" er milevidt fra virkeligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/janni_ree_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det er ingen hemmelighed, at der har været lige dele konflikt og kold luft mellem Amalie og Janni Ree fra ”Forsidefruer”.

I går fortalte Amalie, at hun følte sig krænket af sin tidligere veninde.

Og nu er det Jannis tur til at tage bladet fra munden – og nu er grænsen nået, fortæller Janni i et længere opslag på sin instagram-profil:

- Efter en lang snak i går med min dejlige mand, er vi blevet enige om, at det er grænsen hvad vi vil finde os i. Klipningen af Forsidefruer er så langt fra virkeligheden, indleder Janni sit opslag, inden hun tilføjer, at alle fruer i programmet har fået en tur af Amalie, men at Janni trods det altid har været trofast, støttende og loyal overfor Amalie.

- Jeg har taget ting bagom med Amalie, og hun har sagt undskyld, men er fortsat med, at være illoyal. Derfor tog jeg den i et offentligt forum på åbent TV. Det var altså ikke uden grund, og når man skyder med skarpt mod andre, så skyder folk tilbage, og det må man kunne tåle.

- Efterfølgende har Amalie, efter min opfattelse, opført sig fuldstændig og aldeles grænseoverskridende overfor mig. Jeg har følt mig ydmyget. Og man skal ikke finde sig i alt! Derfor inviterede jeg hende naturligvis ikke til mit cocktailparti, fortæller Janni, inden hun tilføjer, at ”Amalie er dygtig til at forvrænge sandheden og spille uskyldig”.

Nu ønsker Janni dog at trække den endegyldige streg i sandet:

- Karsten og jeg har budt ind med rigtig meget i serien, og synes det er usmageligt at klippe på den måde. Vi håber, at folk kan gennemskue det hele.

- Vi vil ikke mere deltage i sådan et program, som Karsten udtrykker det, det er simpelthen for tarveligt, lyder det til slut fra Janni Ree i opslaget.

SE og HØR har talt med Janni Ree, der ikke ønsker at sætte flere ord på, men bekræfter, hvad hun har skrevet i sit opslag.

Dog oplyser hun, at der skal ske markante ændringer, hvis hun skal være en del af fremtidige afsnit af "Forsidefruer".

SE og HØR forsøger desuden at få en kommentar fra TV3. Det er i skrivende stund ikke lykkedes.

Sponsoreret indhold