Reality25. januar 2023

Jaffer og Bolette afslører bryllupsplaner: Vil vies af kendisborgmester

Det er ikke hvem som helst, som “Bachelor”-parret drømmer om at blive viet af
Jaffer og Bolette har endnu ikke fundet en bryllupsdato.
Jaffer og Bolette har endnu ikke fundet en bryllupsdato.
 Foto: Mikael Rieck

Det blev en kæmpe “ja” fra Bolette, da hendes “Bachelor”-udkårne Jaffer Janjooa i efteråret faldt på knæ og stillede et af livets allervigtigste spørgsmål.

For ja, Bolette vil naturligvis gerne giftes med den mand, hun faldt pladask for under optagelserne til den første omgang “Bachelor” i Danmark.

Men det er altså ikke hvem som helst, som skal smede TV 2-parret sammen.

Jaffer og Bolette er nemlig ret vilde med Danmarks yngste borgmester, 30-årige Christina Krzyrosiak Hansen, som således tilfældigvis er borgmester i Holbæk, hvor Jaffer og Bolette i efteråret købte hus.

Det afslører de to over for Realityportalen.

– Vi vil gerne blive viet af borgmesteren her i byen, hende kan vi rigtig godt lide, og så drømmer vi om, det er et sted ude i noget smuk natur, hvor der bliver sat en port op og nogle stole, fortæller Bolette til mediet.

Det er altså ikke kirkeklokker, som gæster til "Bachelor"-brylluppet kan forvente at høre. Til gengæld tyder alt på, at der ikke bliver sparet på romantikken.

Christina Krzyrosiak Hansen blev i 2017 valgt som Danmarks yngste borgmester nogensinde. Hun tiltrådte borgmesterposten i Holbæk kort efter sin 25-års fødselsdag.

Sponsoreret indhold