Reality3. november 2022

Nu har de fået nøglerne: Her skal Bolette og Jaffer bo

Det var et lykkeligt “Bachelor”-par, der i september kunne afsløre, at de havde købt deres første fælles bolig
TV 2-parret Jaffer og Bolette er traditionen tro også med
TV 2-parret Jaffer og Bolette har endelig fået nøglerne til deres nye hjem i Holbæk.
 Foto: Mikael Rieck

Teltpælene er for alvor blevet rykket op for Bolette Birch og Jaffer Janooa, der fandt kærligheden i den første sæson af TV 2-hittet “Bachelor”.

I starten af september kunne de nemlig afsløre, at de to havde købt et hus – dog uden at nævne mere om, hvor henne i landet, de to skulle til at bosætte sig.

Men nu er parret altså blevet et sæt nøgler rigere til deres nye hjem, der er beliggende i Holbæk.

Det nybyggede toetagers rækkehus rummer 126 kvadratmeter, hvorfor turtelduerne for alvor har fået godt med plads at boltre sig på.

Bolette selv har de seneste dage også kunne dele på sin story på Instagram, hvordan hun og Jaffer så småt er ved at finde sig på plads i deres nye knap 3,4 millioner dyre hjem.

At købe et hus er dog langt fra det eneste store skridt, som tv-parret har taget i år.

I sidste måned lød det nemlig glædeligt fra Bolette og Jaffer, at bacheloren havde været nede på knæ, og at Bolette havde givet sit "vildeste ja".

Sponsoreret indhold