Reality24. august 2016

SE BILLEDERNE HER: Irinas bryster for frække til Instagram

Bloggeren Irina Olsen får slettet billeder, der skal bakke op om 'Støt brysterne'-kampagnen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-83306.jpg
 Foto: All Over Press)

Irina Babenko har det seneste døgn fået slettet flere billeder af sig selv på Instagram.

Hun er af folkene bag kampagnen 'Støt brysterne' blevet opfordret til at hjælpe med at booste kampagnen for at samle penge ind til kampen mod kræft.

Og Irina blev opfordret til at støtte på en lidt anderledes måde end ellers.

Hun fik derfor taget et pikant, smukt, men absolut uskyldigt foto, hvor hun i bar overkrop har front mod kameraet.

Hendes kæreste, Morten står bag hende og med højre hånd og underarm dækker han for størstedelen af hendes bryster.

Billedet er absolut inden for grænsen af, hvad der ellers postes og accepteres på Instagram og var ledsaget af en opfordring om at bidrage til 'Støt brysterne'.

Alligevel blev billedet i sin oprindelige udformning tilsyneladende anmeldt af en af Irinas følgere og efterfølgende slettet fra Instagram.

Se stort galleri herunder med smukke Irina, hvor du også kan se de to billeder, der var for frække og blev slettet fra Instagram: (artiklen fortsætter under galleriet)

Irina Babenko 2408 2016

Irina prøvede derpå at dække brysterne yderligere til med et sort kryds, men også dette billede blev anmeldt og slettet fra Instagram.

SE og HØR har talt med den smukke blogger og tidligere realitydeltager om de slettede billeder:

- Det er så irriterende. Der er internationale modeller, der har lagt billeder ud, der er langt frækkere end det, og mine billeder bryder ikke med de regler, der gælder på Instagram, siger Irina Babenko til SE og HØR.

Hun mener, at de, der har anmeldt billederne, tilsyneladende har misforstået noget.

- Billederne er et anderledes blikfang for at sætte fokus på den gode sag, som er 'Støt brysterne'. Fokus her er, at jeg opfordrer til, at man støtter kampen mod kræft, siger Irina.

Som udgangspunkt var reaktionen på de slettede billeder positiv.

- Der kommer jo altid noget 'hate', men langt de fleste tilkendegivelser var positive. Kampagnefolkene bag 'Støt brysterne', som spurgte, om jeg ville stille op, har også kun rost billedet for netop at sætte fokus på 'Støt brysterne' på en anderledes måde og med et glimt i øjet, siger Irina til SE og HØR.

Lige nu har hun en tredje version af billedet liggende på sin Instagram-profil.

Her dækker både kærestens arm og en stor sort bjælke for hendes bryster.

- Jeg bliver jo stædig, folk skal ikke få lov til at ødelægge det vigtige budskab om at støtte kampen mod kræft, og det billede jeg har liggende nu, har ligget der lidt over et halvt døgn, uden at det er blevet slettet, siger en grinende Irina til SE og HØR.

Hun har også skrevet om de slettede billeder på sin blog. Du kan læse blogindlægget her.

Se billedet, der indtil videre har fået lov at ligge på Instagram:

være den lidt anderledes indfaldsvinkel til kampagnen, som de havde ønsket Langt de fer jo på ingen måde f hvor hendes kæreste, Morten,

Sponsoreret indhold