Reality13. juni 2023

Har ventet i seks måneder: Nu får Teitur Skoubo professionel hjælp

I over et halvt år har Teitur Skoubo ventet på at få tid hos en psykiater. Nu er det endelig sket for den voldsdømte realitydeltager
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kort tid efter bruddet med Teitur Skoubo mødte SE og HØR Teresa Ovenberg på den røde løber, hvor hun for første gang åbnede op.
 Video: Kaspar Wenstrup

Den 26. oktober 2022 er en dato, som Teitur Skoubo vil huske resten af sit liv. Den dag blev han frikendt for voldtægt og løsladt efter måneder i fængsel.

Landsretten var uenige med byretten og fandt "kun" den tidligere "Paradise Hotel"-vinder skyldig i vold mod en kvinde i Odense. For det blev han idømt tre måneders fængsel, og da han allerede havde afsonet fem måneder bag tremmer, var han en fri mand igen.

Men tiden efter løsladelsen har åbenbart ikke været en dans på roser for den voldsdømte realitydeltager.

For en måned siden gik han og ekskæresten Teresa Ovenberg fra hinanden. Det brud har taget hårdt på Teitur, må man forstå.

Dog havde han allerede før bruddet brug for hjælp. I en story på Instagram fortæller Teitur nemlig, at han i seks måneder har ventet på at få professionel hjælp hos en psykiater.

Teitur Skoubo
Teitur har ventet længe på at få den nødvendige hjælp.
 Foto: Mikael Rieck

- Det er min adhd, som jeg skal i behandling for nu. Det bliver virkelig spændende, fortæller den tidligere paradiso i den korte video.

Samtidig åbner han lidt op for, hvorfor han nu søger professionel hjælp for sin adhd-diagnose, som han levet med hele livet.

- Man skal tage en ting ad gangen, men man må erkende, at når nogle ting ikke er, som de skal være, så skal man prøve at få styr på tingene, forklarer Teitur.

- Det er nogle ting, som har påvirket mig mere, end jeg ville tillade det at gøre. Men det kan sgu ikke skade at få noget professionel hjælp.

SE og HØR har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Teitur Skoubo, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold