Reality24. juni 2015

Ikke egnet: Gustav hylder studenter

Gustav Salinas har ikke selv taget en gymnasial uddannelse. Men han mener, at de nyudklækkede studenter skal være stolte, lige meget hvilke karakterer de får for deres eksamener
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-55626.jpg
 Kaspar Wenstrup

Det er endnu en gang tiden, hvor gaderne summer af unge, glade mennesker med hvide huer, der drikker sig fulde og skråler fra de pyntede studentervogne, og Gustav Salinas synes, de alle sammen skal være stolte af sig selv - også dem, der ikke har skrevet et 12-tal på indersiden af huen.

- Hvor er det skønt at se så mange, der er blevet studenter her de seneste par dage. Kæmpe tillykke! Men hvor er det ærgerligt at se den udvikling, at man kun roser de mennesker, der har fået et stort 12-tal. Jer der slutter af med 4, 7 osv, I kan også være stolte af, at I har gennemført en gymnasial uddannelse så flot!!! Jeg ville i hvert fald være rigtig stolt af det, lyder det fra Gustav Salinas på hans Facebook-profil.

Den skønne realityfyr har aldrig selv fået en hue med hverken et 12-, 7- eller 4-tal i. Han blev nemlig ikke erklæret egnet til gymnasiet og har derfor ikke noget studentereksamen.

- Til alle jer der, ligesom mig, ikke egnede sig til en gymnasial uddannelse, I skal huske, at man stadig kan få et succesfuldt arbejdsliv uden at være en bogorm. Din succes handler ikke kun om, at du kan genfortælle, hvad der står i en fagbog, det handler også om, at du er nyskabende, nytænkende og idérig. Men uanset hvad, så stort tillykke til jer alle sammen, det handler om at tro på det, for hvor der er en vej er der en vilje, lyder det fra realitykongen, der i den grad har fået succes og forstået at udnytte sit fulde potentiale uden en studenterhue.

Sponsoreret indhold