”Gift ved første blik”-Camilla sælger sin brudekjole

(Foto: DR/Agnete Schlichtkrull)

Selv om hun elsker kjolen og følte sig som en vaskeægte prinsesse, da hun bar den, har Camilla Ellekilde valgt at sætte sin brudekjole til salg.

Den smukke kreation fra Copenhagen Bridal bar hun, da hun sidste år blev gift med Nicolas i DR1-successen ”Gift ved første blik”.

Selv om parret forsøgte at give kærligheden en chance, endte de med at gå hver til sit.

Nu vil Camilla forsøge at sælge sin smukke brudekjole, selv om det ikke er let.

Artiklen fortsætter under billedet...

Camilla elsker den smukke og enkle kjole, som hun bar til sit "Gift ved første blik"-bryllup. Men nu vil hun sælge den. Foto: Privat

- Det er ikke nemt for mig at sælge. Den vækker nogle følelser. Det er første gang, at jeg er blevet gift, og jeg havde egentlig regnet med, at det var sidste gang. Og jeg følte meget som en prinsesse i den. Selv om det ikke blev til et ægteskab, så var det jo et bryllup. Det er også mærkeligt, at nogle andre så skal bruge den, fortæller Camilla til SE og HØR og tilføjer:

- Jeg havde tænkt meget, om jeg ville kunne bruge den igen. Jeg ville elske at have den på igen, men jeg tror ikke, at en anden mand ville synes, det var fest, at jeg havde den samme kjole på, som jeg var blevet gift i før. Jeg tror i bund og grund, at jeg sagtens kunne bruge den igen, men det er for manden skyld.

Den smukke kjole med de fine detaljer er fra Copenhagen Bridal, og Camilla har valgt at sætte den til salg for 8.500 kroner.

- Men man må gerne byde, tilføjer hun.

Du kan byde på den smukke kjole på Camillas Instagram-profil her.

Artiklen fortsætter under billedet...

Camilla og Nicolas. Foto: Privat

Siden Camilla medvirkede i ”Gift ved første blik”, har hun været på udkig efter kærligheden, og det har givet pote.

Hun er nemlig begyndt at se en ny fyr, fortæller hun til SE og HØR.

- Jeg ser en nu, som er meget nyt, men som føles godt. Nu må vi se. Der er ikke kommet titel på endnu. Vi ses en del. Jeg ved ikke helt, hvem af os der skal tale den der kærestesnak. Det må tiden vise, lyder det fra en glad Camilla.

Artiklen fortsætter under billedet...

Camilla og Nicolas i "Gift ved første blik". Foto: DR1

Camilla og hendes TV-ægtemand Nicolas kæmpede fra start med udfordringer, da de lod sig blive gift ved første blik sidste år. Allerede til brylluppet kæmpede Camilla med sine tanker og følelser – Nicolas var nemlig ikke hendes type, og hun brugte derfor lang til på at finde ud af, hvordan hun skulle tackle det.

På samme tid havde parret svært ved at få en harmonisk hverdag op at køre: Nicolas havde nemlig nemt ved at trives i rod og kaos, og det havde Camilla ikke. Det var derfor en stor udfordring for parret at flytte sammen. Trods udfordringerne begyndte kærligheden dog langsomt at spire, og parret forblev sammen et stykke tid, før at de kastede håndklædet i ringen.

I dag fastslår Camilla, at hun er taknemmelig for, at hun medvirkede i programmet – for selv om hun ikke fandt kærligheden der, har hun lært ufattelig meget om sig selv.

- Det er én af de ting, jeg lidt misunder dem, der er med nu: De skulle bare vide, hvad det er for en fed proces, de er igennem, siger Camilla til SE og HØR og tilføjer:

- Man får en indsigt i sig selv og i sine værdier og sine tanker omkring andre mennesker, fordi du bliver rystet i den grundvold. Jeg tænkte ikke helt over, hvad det var, jeg havde meldt mig til, og hvad det ville gøre ved mig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Camilla og Nicolas lod sig blive skilt (Foto: DR1)

- Man tror jo på, at de der eksperter har matchet rigtigt. Så I lang tid i starten tænkte jeg, at det må jo være rigtigt. Det var lige før, man dømte sig selv, fordi der jo måtte være et eller andet galt, når jeg ikke følte, det var rigtigt, fortæller Camilla, inden hun tilføjer:

- Man finder måske ud af, at man ikke er sådan, som man troede, at man var. Jeg er måske lidt anderledes. Man finder måske ud af, at man vægter noget andet højt end det, man havde givet udtryk for overfor eksperterne.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close