Reality23. juni 2022

Frida B lyver om kys i "Bachelor": De er jaloux, fordi jeg er favorit

Frida B kan mærke, at de andre kvinder i "Bachelor"-huset er jaloux, og derfor får de ikke sandheden om hendes forhold til Philip Geisler Berg
 Vært: Simone Baadsgaard Fotograf: Kaspar Wenstrup Video og stills: TV 2, Lotta Lemche

Da Frida B, 25, i dagens afsnit af "Bachelor" fortæller om sin intime date med Philip Geisler Berg, vælger hun at undlade den del, hvor de ligger i hængekøjen og kysser.

– Jeg lyver om kysset for at skåne de andre. Jeg ved nemlig, at nogle af dem har stærkere følelser for Philip, end jeg er nået til, så det er for deres egen skyld, forklarer Frida B til SE og HØR.

Efter daten kan hun dog godt mærke, at der er noget, der begynder at krible i maven.

– Jeg føler virkelig, der sker et eller andet på den date. Vi rykker os et skridt videre, og der er da en smule spirende følelser: Følelsen af, at der kan komme nogle følelser. Men jeg er meget påpasselig med at lade dem overtage mig. Det har jeg prøvet så mange gange. Nogle gange er det bedre at være varsom med at forvente alt for meget, så jeg slår koldt vand i blodet, når jeg bliver ramt af de følelser.

– Det føles som et vendepunkt, når vi kysser. Så er det lidt mere serious på en måde. Derfor er det vigtigt at perspektivere det hele til livet uden for villaen. Det er de andre ikke så gode til, for man bliver hurtigt caught up. Men jeg husker på, at Philip og Kasper ikke er de eneste to fyre på planeten. Og bare fordi vi kysser, er det ikke ensbetydende med, at det skal være os to.

Artiklen fortsætter under billedet …

Frida B dater og tager imod roser fra både Philip Geisler Berg og Kasper Skak i "Bachelor".
Frida B dater og tager imod roser fra både Philip Geisler Berg og Kasper Skak i "Bachelor".
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Ifølge Frida B er hun qua sin alder bedre til at holde lidt igen med følelserne end 23-årige Victoria, og det er en helt bevidst strategi fra hendes side.

– Jeg kan for eksempel mærke, at Victoria bliver rigtig hurtigt glad for ham, og da jeg efterfølgende finder ud af, at hun også har kysset ham, kommer det ikke som et stort chok for mig – selv om det ikke er så rart at få at vide.

– Jeg kan genkende meget af Victoria i mig selv, især for nogle år tilbage. Hun lader sig hurtigt rive med og virker allerede på første date meget glad for Philip.

Frida B forklarer, at hun holder igen, fordi hun er bange for at blive såret.

– Vi har god kemi, men jeg skal jo stadig finde ud af, om han også er med. Så jeg prøver at tænke mere logisk også, og spørger hele tiden mig selv: "Er det kun, fordi vi er her, at det er ekstra spændende, eller er det faktisk, fordi jeg synes, han er fucking nice". Det er svært at skelne mellem nogle gange.

Artiklen fortsætter under billedet …

Frida B kan mærke, at hun er en af Philip Geisler Bergs favoritter, men alligevel er hun påpasselig med at udvikle følelser.
Frida B kan mærke, at hun er en af Philip Geisler Bergs favoritter, men alligevel er hun påpasselig med at udvikle følelser.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Men selv om Frida B tænker meget over, om hun bliver revet med af konceptet i "Bachelor", eller om hun rent faktisk er mere end glad for Philip Geisler Berg, er hun ikke i tvivl om, at han sætter hende højt.

– Jeg tror på, at jeg er en favorit hos Philip, for jeg har haft en rose inden hver roseceremoni.

Og netop det med favoritter er et tilbagevendende tema i "Bachelor"-villaen – og ifølge Frida B er det noget, der bliver talt meget om blandt deltagerne, hvilket skaber en dårlig stemning.

– Der bliver snakket i krogene, og jeg får også at vide, der bliver snakket dårligt om mig. De er misundelige på, at jeg står sikkert hver gang. Folk hvisketisker indbyrdes, men jeg tager afstand, lige så snart, der kommer sådan noget. Man kan mærke, at der kommer mere tension i luften, fordi man netop kan se, at Philip har nogle favoritter.

Frida mener dog, det er helt fair, at krøltoppen bekender kulør på den måde.

– Kasper har været god til at date en masse, men det er måske også for at please alle og være likeable. Philip er mere ærlig om, hvem han er interesseret i, i stedet for at spille et eller andet.

Sponsoreret indhold