Tina Lund taler ud om hackerangreb: Jeg mistede en del af mig selv

Tina Lund.

Tina Lund.

Foto: Mikael Rieck

Tidligere i september blev forsidefruen Tina Lund udsat for et hackerangreb og efterfølgende blev hun afpresset for penge. 

Nu fortæller hun i et nyt blogindlæg, hvordan det påvirkede hende, da hun mistede kontrollen over sin Instagram-profil. 

- Jeg er stadig ret chokeret, og det virker meget surrealistisk, fordi det var så ekstremt, og alting skete så hurtigt. Fra denne ene dag til den anden, var mit liv vendt på hovedet; det var bogstavelig talt blevet overtaget, og jeg nåede igennem hele følelsesregisteret på meget få dage, skriver Tina Lund i blogindlægget. 

Det var ikke kun det faktum, at hendes konto var blevet overtaget af en ondsindet hacker, der gjorde ondt på Tina. 

- Ikke nok med, at hackeren havde overtaget min konto, som han nu havde kontrol over, afpressede han mig yderligere for 3000 $, hvis jeg ville have min konto tilbage, skriver hun og fortsætter:

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og udover at skulle forholde sig til, at en fremmed havde skaffet sig tilgang til private billeder og informationer på ulovlig vis, hvor han også var begyndt at poste opslag og skrive rundt til et utal af mine venner, skulle jeg også lige finde ud af, hvordan det kunne stoppes igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Her ses fire ud seks forsidefruer til dette års TV Prisen.

Tina Lund er til efteråret igen aktuel i "Forsidefruer". (Foto: Aller Media)

Da ridepigen først opdagede, at hun var blevet hacket, forsøgte hun at kontakte politiet i håbet om, at de kunne gøre noget. 

- Jeg kontaktede politiet og Instagram, som noget af det første. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Hvordan skal man kunne det, når man ikke ved, hvad man kan forvente, og sjovt nok (og heldigvis) ikke har prøvet at blive hacket før?, lyder det fra Tina.

- Jeg forventede ihvertfald ikke at blive overladt til mig selv af politiet med meldingen om, at der ikke var noget at gøre ved det. Og her fik jeg det nærmest fysisk dårligt. Det var så grænseoverskridende, og bare det faktum, at ingen kunne hjælpe mig, skriver Tina på bloggen.

Heldigvis for forsidefruen endte hun med at få sin Instagram-konto tilbage. Men det var altså ikke med hjælp fra politiet. 

Forsidefruen er snart aktuel i den 6. sæson af "Forsidefruer", der får premiere i oktober på TV3.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close