Forsidefruer29. august 2022

Kæmpe chok: Forsidefrue Sarah Louise Christiansen kører galt

Weekenden blev ikke helt som planlagt for den tidligere “Forsidefruer”-stjerne
Sarah Louise
Sarah Louise fik sig en gedigen forskrækkelse, da hun pludselig kørte galt.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fokus har umiddelbart været helt andre steder end normalt for Sarah Louise Christiansen, der i sidste uge kørte galt i sin bil.

I en story på Instagram fortæller hun, at hun er okay – og sætter samtid ord på ulykken:

– Jeg kørte galt på motorvejen i går, men slap med mindre skrammer, en bulet bil og ordentlig forskrækkelse, indleder den tidligere forsidefrue storyen, som hun således deler med sine mere end 120.000 følgere på det sociale medie.

Der er ikke noget at sige til, at Sarah Louise har brug for mere end bare en almindelig slapper. Noget, hun også meddeler sine følgere:

– Jeg tager lige et par dage “off the grid” i familiens skød og vender stærkt tilbage på mandag og svarer diverse beskeder.

Og så kommer den tidligere tv-kendis også med et godt råd:

– Pas på jer selv derude. Livet er så skrøbeligt.

Heldigvis lader det da også til, at Sarah Louise har det okay efter omstændighederne. I hvert fald afslører flere stories, at weekenden både har budt på vaffelbagning og gåtur med børnene.

Sket før

Det er ikke første gang, Sarah Louise kører galt. I 2014 fik hun hjernerystelse efter at være kørt ind i et træ i sin Mercedes.

Selv kalder forsidefruen episoden tragikomisk, fordi hun var på vej i Fakta for at klage over en pose mel fuld af orme, da hun var involveret i ulykken.

Sponsoreret indhold