Sarah Louise i voldsom bilulykke

Sarah Louise Christiansen sammen med sønnen Albert og sin elskede bil før ulykken

Sarah Louise Christiansen sammen med sønnen Albert og sin elskede bil før ulykken

Foto: www.sarahlouise.dk


Det kunne have endt helt galt, da Sarah Louise Christiansen i morges havde afleveret sine børn i dagsinstitution.

- Det er faktisk en smule tragikomisk, for i går da jeg lavede mad, skulle jeg bruge mel. Men det var fyldt med orm. Her til morgen ville jeg derfor ned i Fakta og klage. Men på vejen måtte jeg undvige for en anden bilist, der kom kørende i høj fart. Jeg røg op på fortovet og hamrede ind i et træ, fortæller bloggeren.

Heldigvis kunne hun selv køre fra stedet efter ulykken.

- Jeg smadrede hovedet ned i rattet og fik en hjernerystelse. Da jeg kom til mig selv, fik jeg øjenkontakt med den anden bilist, men han lavede et hjulspin og kørte væk derfra, siger Sarah Louise til SE og HØR

LÆS OGSÅ: Sarah Louise om bruddet

Nu venter der en tur på værkstedet for hendes elskede Mercedes SLK.

- Det kommer nok til at koste 20.000 kroner, men jeg har heldigvis forsikring. Det gør da lidt ondt i hjertet, når ens elskede bil, går i stykker, lyder det fra Sarah Louise, der ikke må foretage sig særlig meget den kommende tid på grund af hjernerystelsen.

- Jeg tror bare, jeg skal slappe af. Men det er lidt svært, for jeg har en masse arbejde, der venter.

LÆS OGSÅ: Sarah Louises søn er syg

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close