Janni Ree i kæmpekrise i "Forsidefruer"

Det er sjældent kedeligt, når de seks fruer Janni Ree, Tina Lund, Karina von d’Ahé, Amalie Szigethy, Gunnvør Dalsgaard og Jackie Navarro, mødes.

Og det gør sig naturligvis også gældende i det nyeste afsnit af TV3-hittet, hvor intet langt fra går efter planen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Janni Ree er tydeligvis presset i det nyeste afsnit af "Forsidefruer". Foto: NENT Group

Janni har, i samarbejde med Amalie, planlagt en havefest.

Men vejret er ikke ligefrem på fruernes hold – og den nyopererede Janni Ree har brug for hjælp til at få styr på festlighederne.

Derfor har hun allieret sig med sin veninde og ”Forsidefruer”-kollega Amalie Szigethy.

Hun dukker dog ikke op som aftalt – og ifølge Janni er Amalie decideret ”forsvundet”.

Alt er kaos på Vedbæklund:

- Det styrter ned, og jeg står med et selskab, der ikke kan være ude i haven. Jeg skal finde ud af, hvor filan skal de sidde. Jeg står med hende, der leverer maden. Jeg står med pejse – jamen, jeg står med det hele. Og alt sejler, lyder det fra en tydeligt presset Janni Ree.

Artiklen fortsætter under videoen …

Trofaste ”Forsidefruer”-fans har næppe kunne undgå at bemærke, at særligt Janni Ree det seneste stykke tid er raget uklar med flere af de andre fruer.

Og derfor takker Gunnvør, som Janni for nyligt har kaldt en løgner, da også nej til invitationen om at deltage i havefesten hjemme hos Janni.

Gunnvør har dog ikke lige fået meddelt det til værten.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Forsidefruer” på Viaplay allerede nu og torsdag aften klokken 20.00 på TV3.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close