Forsidefruer27. september 2018

"Forsidefruer"-Jackies nøgenbilleder: Fortryder fræk fortid

Forsidefruen Jackie Navarro startede karrieren med at smide tøjet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jackie_navarro_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Dyrt tøj og pæne kjoler er et af kendetegnene for de seks kvinder i TV3’s ”Forsidefruer”, men for 31-årige Jackie Navarro startede karrieren med betydelig mindre påklædning.

Fra hun var 18 og mange år frem, optrådte hun nemlig gerne uden en trævl på kroppen. Men efter at hun har fået børn, er de frække billeder en saga blot.

– Jeg kan jo ikke være, som jeg var i gamle dage. Jeg kan ikke stå og lave bikinibilleder, medmindre de er sobre og pæne.

– Man kan jo ikke bare udsætte sine børn for sådan noget. Det synes jeg ikke, at man kan, fortæller Jackie, da SE og HØR møder hende i hjemmet i Snekkersten ved Helsingør.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jackie_navarro_3.jpg
 (Foto: Kristian Bast)

I starten af karrieren smed Jackie Navarro ofte tøjet og poserede på frække billeder. (Foto: Kristian Bast)

I dag findes der stadig mange billeder af Jackie på internettet – både med og uden tøj på.

– Jeg har måske fortrudt nogle af de billeder, jeg har lavet før i tiden, siger hun med hentydning til de fotos, hvor hun er splitternøgen.

– Men jeg tror også, at jeg har haft det sjovt med det. Jeg har jo været ung, og man laver nogle gange nogle sjove ting. Og det var jo dét, jeg lavede, fortæller hun.

Specielt efter at hendes ældste søn Theodor er startet i skole, betyder det mere for Jackie, hvordan hun tager sig ud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jackie_navarro_5.jpg
 (Foto: Nikolai Sander Roxman)

(Foto: Nikolai Sander Roxman)

Hjem til Danmark

– Jeg tænker meget over, hvordan jeg udstiller mig selv. Alle i Theodors skole ved jo, at jeg er hans mor, og han skal jo høre for det, fortæller Jackie, der altså har ændret sig meget, siden hun var 18 år gammel.

– Jeg var jo fuldstændig ligeglad dengang.

Da Jackie Navarro tidligere i år blev skilt fra manden igennem otte år, Niels Borger Rasmussen, pakkede hun kufferterne og rykkede til Spanien for at være sammen med sin nye kæreste Rasmus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jackie_navarro_og_niels_borger_rasmussen.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Jackie og Niels Borger Rasmussen nåede at være gift i otte år, inden de blev skilt i starten af 2018. De har børnene Theodor på syv, Victor på fem og Cherie på tre år sammen. (Foto: Thomas Laursen)

Men i dag er hun permanent hjemme i Danmark igen, hvor hun har slået sig ned i en villalejlighed i Snekkersten.

– Jeg elsker at være hjemme. Jeg har det rart og kan være sammen med børnene, siger Jackie, der tidligere fløj hjem, når det var hendes tur til at være sammen med sine tre unger.

Hun vil dog ikke afvise, at hun en dag igen vil forlade Danmark.

– Jeg savner virkelig meget at være i Spanien, men jeg tror, at når børnene er store nok, kunne jeg godt finde på at rejse til udlandet igen, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jackie_navarro_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Fra hjemmet i nordsjællandske Snekkersten er der god udsigt over Øresund. (Foto: Peter Grosen)

Huset i Snekkersten har udsigt til Øresund og masser af plads.

– Der er hyggeligt, og der er ro. Jeg kan bedre slappe af her, hvor det andet var som at leve i en kuffert.

Svært med "Forsidefruer"-drama

Man skal ikke have set mange minutter af ”Forsidefruer” for at vide, at programmet er spækket med drama kvinderne imellem.

– Jeg har det lidt svært med drama. Jeg er konfliktsky, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/forsidefruer_2.jpg
 (Foto: TV3)

Den kønne forsidefrue blev en del af det populære TV3-program i 2. sæson. (Foto: TV3)

Det har dog ikke fået hende til overveje at stoppe i programmet.

– Der er nogle gange, hvor jeg har tænkt, om det er det værd. Om jeg gider bruge tid på det. Men i bund og grund har vi det jo sjovt, siger hun og konkluderer:

– Uden dramaet er der jo heller ikke noget TV-program.

Se flere billeder af Jackie Navarro i galleriet herunder:

Jackie Navarro - billeder af hende

Sponsoreret indhold