Forsidefruer17. februar 2022

Amalie Szigethy afslører: Vil have endnu et barn med Mikkel

Den 30-årige ”Forsidefruer”-stjerne, Amalie Szigethy, er ikke i tvivl. Hun ønsker sig endnu et barn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke, fordi Amalie Szigethy tidligere har været afvisende for at udvide børneflokken. Tværtimod.

Men nu lader det til, at hun muligvis har en mere konkret plan.

På nuværende tidspunkt har frøken Szigethy døtrene Josephine og Hannah.

Men realitypersonligheden ønsker sig at udvide sin lille børneflok med en lillebror – og faren skal naturligvis være ekskæresten, Mikkel Skelskov, som således også er far til Josephine og Hannah.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp5743.jpeg
 Foto: Hanne Juul

Foto: Hanne Juul

Amalie og Mikkel har været kærester ad flere omgange. Og det er da heller ikke meget mere end et halvt år siden, at ”Forsidefruer”-stjernen afslørede, at hun havde været udsat for psykisk vold - og at hun således endelig var kommet ud af sit ”mareridt”.

Beskyldninger, som ekskæresten og faren til børnene, Mikkel Skelskov, slet ikke kunne genkende.

Efterfølgende har det selv for inkarnerede ”Forsidefruer”-fans været vanskeligt at regne ud, om parret atter havde fundet melodien.

- Jeg kan godt forstå, at det er svært at følge med i mit og Mikkels kærlighedsliv. Men det man skal vide, det er, at, ligegyldigt hvad, vi er et team for børnene – og vi samarbejder rigtig godt med pigerne, forklarer den garvede tv-personlighed i ”Forsidefruer”.

Alligevel ønsker hun inderligt, at de to sammen skal have en lille dreng:

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig, inden jeg bliver gammel at få en dreng. Men så skulle det måske gøres på en klinik, hvor man specifikt udvælger en sædcelle, forklarer Amalie over for veninde og ”Forsidefruer”-kollegaen, Janni Ree.

Samtidig forklarer frøken Szigethy, at projektet ikke skal sættes i gang lige nu.

Se videoen, hvor Amalie forklarer om sit ønske om endnu et barn, nedenfor.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Forsidefruer” på Viaplay allerede nu og torsdag aften klokken 20.00 op TV3.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold