Amalie med voldsomme anklager: Nu svarer Mikkel igen

Mandag aften delte Amalie Szigethy et langt og råt opslag på sin instagram.

Her afslørede ”Forside”-fruen, at hun med egne ord har været udsat for psykisk vold, og at det nu er lykkedes hende at komme ud af ”sit mareridt”.

”Jeg har været meget uvidende at det er det, som desværre har forgået i mit liv igennem længere tid med en mand som jeg troede ville mig det bedste”, skriver Amalie, der i samme ombæring fortæller, at forholdet til Mikkel Skelskov - som hun har to døtre med - er endegyldigt slut.

Artiklen fortsætter under billedet...

Som far til Amalies datter var han naturligvis også med i realityprogrammet \

Mikkel og Amalie har sammen to døtre. Foto: TV 3

Over for SE og HØR bekræfter Mikkel Skelskov, at han og Amalie er fortid.

- Det er rigtigt. Vi er ikke sammen mere, siger Mikkel Skelskov, der synes, det er usmageligt, at Amalie kommer med så alvorlige anklager mod ham:

- Men det er ikke første gang, og det er sikkert heller ikke sidste gang, at hun kommer med sådanne anklager. Så jeg tager det ikke så tungt, men jeg synes bare, det er synd for vores piger.

- Fordi vi er gået fra hinanden, skal hun bare tvære mig, og det gør hun hver gang.

- Jeg synes, det er synd og fejt over for pigerne. De kommer jo sikkert til at læse det en dag.

- Jeg synes, det er barnligt. Jeg ved godt, hvad en narcissist er, og jeg kan slet ikke se mig selv i det, siger Mikkel Skelskov til SE og HØR.

SE og HØR har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Amalie. Men indtil videre er hun ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close