Fie Laursen og kæresten har slået op

Fie Laursen er helt knust efter bruddet med Benjamin.

Fie Laursen er helt knust efter bruddet med Benjamin.

(Foto: Fie Laursen)

Bloggeren og den tidligere Paradise Hotel-deltager, Fie Laursen, er dybt, dybt ulykkelig, skriver hun mandag på sin blog.

Årsagen er, at hun og hendes hidtidige kæreste, Benjamin Vestergaard, er gået fra hinanden.

Hun har ellers i de seneste uger glad fortalt, hvordan de to gør alt for at blive forældre, men nu er de ikke længere kærester, så alle de søde planer om en fremtid sammen er kuldsejlet.


Fie Laursen ledsager sit blogindlæg af en selfie, hvor hun er opløst af gråd. (Foto: Fie Laursen) 

På bloggen skriver hun:

- Det er med tårer i øjnene at jeg må fortælle at B og jeg har slået op. Han var, hvad jeg troede var mit livs kærlighed… Vi havde fået hus sammen, mistet et barn sammen og kæmpede for at få et barn sammen. Vi boede sammen, havde planer og drømme sammen, skriver Fie.

En anden kom på tværs af forholdet
Hun fortæller, at en person kom imellem hende og Benjamin.

- Årsagen til vi har slået op kom pludseligt og jeg havde slet ikke regnet med det – En person jeg selv holdt meget af, følte ikke vi skulle være sammen og valgte at komme imellem os.

Hun er fuldstændig knust over bruddet.

- Mit hjerte er knust i tusinde stykker og aldrig har jeg grædt så meget i mit liv, som jeg gør lige nu. Jeg er knust i tusinde stykker og vil altid elske ham så højt. Han var min første kærlighed og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre, hvor lang tid det vil tage eller hvornår smerten stopper.

- Det er ikke hans skyld
Lige nu kan hun slet ikke overskue fremtiden.

- Det er så uvirkeligt at vi har slået op, for vi boede sammen, levede sammen og havde alle de planer sammen og nu er han væk. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden ham og jeg kan slet ikke forstille mig at være sammen med en anden, for jeg troede det var ham jeg skulle tilbringe resten af mit liv sammen med. Jeg er så knust at det ikke kan beskrives og jeg håber bare på alt den forståelse fra jer, som muligt. Ønsker ingen dårlige beskeder til B, for det er ikke hans skyld. Kram, jeres Fie, skriver Fie Laursen.

Det er ikke mere end tre uger siden, at Fie Laursen glædesstrålende fortalte til SE og HØR, at hun og Benjamin gjorde alt hvad de kunne, for at hun kunne blive gravid.

Præventionen var blevet droppet, og Fie gjorde yderligere for at komme i lykkelige omstændigheder:
 
- Det er mit største ønske at blive gravid. Jeg spiser folinsyre (et vitamin, red.) hver dag, og så har jeg ændret min kost til sundere, så venter vi bare til ægløsningen rammer, sagde Fie Laursen på daværende tidspunkt til SE og HØR.
 
Benjamin og Fie havde også talt om, hvor mange børn de skulle have.
 
- Tre i alt, men vi starter stille og roligt med et, siger Fie Laursen.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close