Faren til Stine Kronborgs søn: Jeg døde et kort øjeblik

(Foto: All Over)

Sidste år i december fødte Stine Kronborg sønnen Leo.

Men først nu har hun fået svar på faderskabstesten, og faderen er ikke ham, hun troede.

Faren til Leo er 27-årige Henry Hansen, som er en af hendes gode venner.

Han fik nyheden via et brev sidste uge, og nyheden kom i den grad bag på ham.

Henry har nu udtalt sig om situationen til Realityportalen.dk.

– Jeg fandt egentlig ud af det i sidste uge – torsdag, tror jeg – da jeg åbnede brevet. Jeg døde et kort øjeblik. Det umulige var sket, og jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle gøre. Jeg smed brevet fra mig og kiggede op i loftet, fortæller Henry til Realityportalen.dk.

Henry er ”cool med det” nu og vil gerne have en rolle i sønnens liv. Han har altid gerne ville være far, men han havde ”fandeme ikke regnet med, at det skulle være nu, men hvad fanden”, siger han videre til Realityportalen.dk.

Stine Kronborg fik et mindst lige så stort chok som Henry, da hun fandt ud af, hvem den rigtige far var. Hun fortæller, at de endnu ikke har talt om fremtiden, og hvilken rolle Henry nu har fået til Leo.

– Jeg er jo stadig lidt i chok, kan man sige. Jeg kan ikke svare på, hvor meget jeg vil være der, men jeg vil forsøge at være den bedst mulige far, som jeg kan, siger Henry og afslører, at han har mødt Leo et par gange.

Henry mødte Stine i 2015, men intet tyder på en følelsesmæssig forbindelse mellem de to, eller at der vil komme en i fremtiden.

De fleste danskerne ved, hvem Stine Kronborg er, men knapt så mange kender Henry Hansen, og det er med vilje, fortæller han. Han er nemlig en ret privat person, og kun de tætteste ved noget om ham.

Henry fortæller, at han vil tage hele den nye situation stille og roligt. Og vil nok ikke påtage sig den store rolle i Leos liv lige nu, lyder det videre.

Stine Kronborg (billeder kun af hende)

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close