Ny bog udkommer om to uger: Linse og Mopper taler om sygdom og død

Linse og Mopper var enige om, at julen var en værre gang vås. Men Linse ser anderledes på det nu med barnebarnet Alba.

Linse og Mopper var enige om, at julen var en værre gang vås. Men Linse ser anderledes på det nu med barnebarnet Alba.

(Foto: Thomas Laursen)

I november sidste år mistede Bryggen – og hele ”Familien fra Bryggen” – deres dronning.

Her sov Ann ”Mopper” ind efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i mange måneder. Men selv om hun ikke længere er blandt os, har vi ikke hørt det sidste fra den elskede Brygge-beboer.

I slutningen af maj udkommer således en samtalebog med Linse og Mopper – og her får læseren et endnu større indblik i ”Familien fra Bryggens” liv og hvordan Moppers sygdom påvirkede både hende og resten af familien.

Bogen ”Mopper og mig” udkommer 29. maj på Politikens forlag, og i den vil vi komme endnu tættere på de to stærke kvinder – og Mopper vil også fortælle om det at være alvorligt syg og se døden i øjnene.

- Min mor er død. Det kom som et chok for os alle, at Mopper var så syg. Lægen gav hende et halvt år, og vi tænkte: Ja, det er godt med dig. Men han havde ret. Hun fik nøjagtigt seks måneder. For helvede, det var hurtigt. Alt for hurtigt, står der blandt andet i pressemeddelelsen for bogen.

- Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan den sidste tid former sig. Jeg kunne i hvert fald ikke. I familien har vi tacklet det meget forskelligt. Vi sørger og savner hende stadig. Men jeg har brug for at dele mine tanker. Og jeg har altid elsket at høre Mopper fortælle om sit liv. Om sin barndom i England, sine drømme og beslutninger. Sin måde at være i verden på. Det gør hun for fuld gas her, den gamle. Vi nåede at lave det meste af bogen sammen. Og hun glædede sig til, at den skulle komme!

- Når jeg læser bogen, er det, som om Mopper sidder ved siden af mig. Som om hun læner sig ind over bordet og siger: ”Lille Nogge-Gogge, de var nogle rovhuller … men jeg fandt min vej.”

- Kære Bobs, alle finder deres vej. Du fandt din, jeg har fundet min. Vi har altid elsket hinanden. Og det er sådan, det skal være. Bobsi, jeg knækker af grin, og jeg græder. Men sådan er det, når man elsker, står der videre i pressemeddelelsen for bogen.

Mopper døde 21. november efter at have kæmpet mod alvorlig sygdom i et halvt år.

Præcis hvilken sygdom, der tog livet af Mopper, ved indtil videre kun familien.

Linse Kessler, Mikkel Kessler og resten af familien valgte nemlig ikke at fortælle, hvad det var for en sygdom, der svækkede Mopper – og som blandt andet betød, at hun den sidste tid fik mad og næring gennem en sonde.

Og der var en ganske særlig årsag til, at familien ikke fortalte mere åbent om Moppers sygdom.

Det var nemlig Moppers eget ønske.

Faktisk havde Mopper ønsket, at sygdomsforløbet skulle være holdt hemmeligt længere end frem til den 7. september sidste år, hvor de på et pressemøde afslørede, at hun var alvorligt syg.

- Mopper ønskede ikke at få det frem. Hun havde ikke lyst, og så går hun alligevel ned på Haraldsborg (lokal bodega, red.) og fortælle hele banden. ”Mor det bliver du simpelthen nødt til at vente med. Vi kan ikke blive ved med at fortælle pressen, at de ikke må sige noget, når du siger noget til alle”, forklarede Linse til SE og HØR under pressemødet i begyndelsen af september sidste år.

Om de nu afslører endnu mere i den nye bog, må tiden vise.

”Mopper og mig” udkommer 29. maj.

Du kan se billeder af Mopper i galleriet herunder:

Mopper fra Familien fra Bryggen november

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close