Linse og Didde får genial idé: Her gemmer de Moppers aske

Det er sjældent kedeligt, når ”Familien fra Bryggen” ruller over skærmen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I sidste uges afsnit af det populære TV3-hit afslørede den garvede ”Bryggen”-dronning, at hun skulle flytte.

Og det er er næppe gået nogens næser forbi, at Linse Kessler, 55, er flyttet en del de sidste par år. Efter ganske få måneder i sit hus i Dragør, satte hun det til salg og vendte retur til Islands Brygge.

Men nu flytter hun igen – fra sin afdøde mor, Moppers, lejlighed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_14.jpg
 (Foto: Nent Group (Janus Nielsen)

Foto: Nent Group / Janus Nielsen

Moppers gamle lejlighed er således alligevel ikke sagen. I hvert fald ikke for Linses ene hund Torben, der dagligt generes af lyde og larm udefra. Derfor har ”Familien fra Bryggen”-stjernen nu fundet en ny bolig, der ligger på tredje sal.

Men inden Linse for alvor rykker teltpælene om atter en gang, skal hun og veninden Didde lige ordne en enkelt ting.

Didde får nemlig den geniale idé at efterlade en smule af Moppers aske, som Linse har gemt. Og den er Linse i den grad med på:

- Skal hun spøge? Åh, du ved, hvordan hun kan være. Stakkels dem, der skal bo her. Skal vi gøre det?, lyder det fra Linse.

De to veninder finder et perfekt sted under en dørkarm, hvor de kan puste en smule aske ind.

Artiklen fortsætter under videoen …

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Selv om Moppers aske egentlig er spredt i England, hvor hun oprindeligt kom fra, har Linse alligevel gemt en smule:

- Jeg ved godt, man ikke må have aske fra døde personer. Men jeg er bedøvende ligeglad, fordi det er så vigtigt for mig at have denne her lille bid af min mor. Så sådan er det, slår Linse fast.

I november 2016 sov Mopper stille ind omgivet af sine allernærmeste. Hun havde i flere måneder kæmpet mod alvorlig sygdom, men familien har valgt ikke at afsløre, hvilken sygdom Mopper var ramt af.

Mopper blev 78 år gammel.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Familien fra Bryggen” på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold