Geggos forretningseventyr: Overtager mors firma

Geggo, der i weekenden slog dørene op til sin egen skønhedssalon, har overtaget mor Linses virksomhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_linse_tl.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Selv om Geggo har travlt med at amme og skifte sin datter Alba, har den unge mor stadig fart på, når det gælder arbejde.

Geggo har nemlig sammen med kæresten Cengiz Salvarli gjort alvor af deres drømme – og forleden slog de dørene op til en ny skønhedssalon på Amager, La’ Lotus.

Parret har fået hjælp af Geggos mor Linse, der ifølge Ekstra Bladet har overdraget sit firma, det tidligere Linse Kessler ApS, til sin datter og svigersøn.

Nu driver Geggo og Cengiz virksomheden videre under navnet Lotus ApS.

Firmaet var nærmest ubrugt, idet bruttoresultatet ifølge Ekstra Bladet lød på sølle 28.281 kroner for 2014/15.

Det var søndag, at Geggo og Cengiz slog dørene op til deres nye skønhedssalon – og åbningen gik over al forventning, lød det bagefter fra en jublende Geggo:

- Dagen i dag har vi virkelig glædet os til - receptionen til vores skønheds-salon "La' Lotus", og sikke en succes!! Tusind tak til alle jer der kom, tak for alle de smukke blomster, og for de lækre gaver. Vi havde aldrig troet SÅ mange ville komme og støtte op, vi havde udelukkende inviteret folk vi og vores personale kender og der var fuldt hus og meget mere til - så TAK for jeres støtte og opbakning alle sammen, skrev en glad Geggo på sin Facebook-profil.

Åbningen af La’ Lotus må siges at være den foreløbige kulmination på et fantastisk og særdeles begivenhedsrig år for Geggo, der både er blevet mor til datteren Alba og er flyttet sammen med kæresten Cengiz, som hun nu altså også er forretningspartner med.

Se billeder af skønne Geggo i det store galleri herunder:

Geggos vilde forvandling

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_121.png
null

Sponsoreret indhold