Geggo under kniven: Endelig fik jeg dem lavet

Foto: Kaspar Wenstrup

De kvindelige medlemmer i "Familien fra Bryggen" har aldrig været blege for at tage en tur under kniven. 

Specielt familiens overhoved, Linse Kessler, har forskønnet udseendet ved hjælp af kirurgi flere gange, men også datteren Stephanie "Geggo" har gjort brug af kosmetiske indgreb.

Og nu har Geggo så været en tur under kniven for at få gjort noget ved sine øjenlåg.

Det afslører hun på Instagram. 

- Jeg går og ser lidt fjollet ud for tiden. Det gør jeg fordi jeg endelig har taget beslutningen om at få opereret mine tunge øjenlåg - jeg glæder mig sådan til at se resultatet, og til ikke længere at behøve løfte mine bryn til klovne-højde for at se nogenlunde frisk ud på et billed, skriver Geggo til et billede, hvor hun har iført sig et par store solbriller. 

Her lover hun også, at hun nok skal holde sine mange fans opdateret i forhold til operationen. 

- Jeg skal nok holde jer opdateret med før/efter billeder og info om hele forløbet. Lige nu ligner jeg noget der er løgn, skriver Geggo.

Snart kan vi altså få lov til at se resultatet af hendes operation. Indtil videre må vi dog nøjes med billedet, hvor hun dækker sine øjne med store solbriller.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allerede som 18-årig fik Geggo foretaget sit første kosmetiske indgreb.

Det skete, da hun fik lavet brysterne større. 

En operation, som hun sidenhen har fortalt, at hun har fortrudt.

- Jeg fik opereret større bryster da jeg var 18 år, et valg jeg har fortrudt i mange år, da jeg faktisk elskede mine små naturlige bryster, og dengang tog en alt for hurtig u-overvejet beslutning. Lidt ligesom jeg gjorde med mine tatoveringer. Dem kan jeg dog, og er jeg i gang med at, fjerne, babserne er det lidt anderledes med. Hvis jeg tog mine implantater ud nu, ville jeg højst sandsynligt stå med to tørre te-poser, som en kirurg fortalte mig, skrev Geggo for et par år siden på sin blog.

Du kan se billeder af Geggo igennem årene i galleriet herunder

Galleri: Se Geggos vilde forvandling

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close