Familien fra Bryggen10. oktober 2019

Geggo på operationsbordet: - Jeg er bange for at dø

”Familien fra Bryggens” Geggo tager i aftenens afsnit af programmet til Istanbul for at lægge sig under kniven. Hun er dog noget nervøs for narkosen – og siger med egne ord, at hun er bange for at dø
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_10.jpg
 (Foto: Aller Media)

I aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen” er Geggo og Linse rejst til Istanbul.

Der er dog ikke tale om en velfortjent storbyferie – derimod har Brygge-duoen sat kurs mod hospitalet.

Geggo skal nemlig under kniven – hun skal have foretaget en fedtsugning.

Og selv om det er et relativt simpelt indgreb, er hun nervøs – og derfor glad for, at hun har taget sin mor Linse med.

Det fortæller Geggo i et klip fra aftenens program, som du kan se nederst i denne artikel:

- Min mor og jeg skal et smut til Istanbul. Jeg har sådan set hevet hende lidt med, fordi jeg skal ned og opereres. Jeg skal have en fedtsugning, siger Geggo i klippet, inden hun tilføjer:

- Jeg kan godt mærke, at jeg er sådan lidt urolig i kroppen, for om jeg skal dø mest. Så jeg kunne godt bruge sådan en ”I don’t care”-pille, siger Brygge-baben.

På et tidspunkt, mens hun ligger i sengen og venter på operationen, udbryder Geggo så mere direkte:

- Jeg er bange for at dø. Jeg er bange for ikke at vågne fra narkosen. Jeg tror, jeg googler, hvor tit det sker, fortæller Geggo, mens mor Linse sidder i baggrunden og ryster let på hovedet:

- Det er kun Gegs, der gør sådan noget.

Du kan se, hvordan det hele går i aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen”. Vi kan dog allerede afsløre, at Geggo overlevede sin operation.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold