Geggo: Her er historien om far

Brygge-pigen fortæller på sin blog om sin far, som hun ikke har set i mange år, da han har haft et stofmisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_far_0.jpg
 Privat

Geggo rejste i januar til Thailand – og turen var fyldt med sommerfugle i maven for Brygge-pigen. For hun skulle møde sin far for første gang i mange år.

Sonny, som Geggos far hedder, forsvandt ud af mor Linse og Stephanies liv, kort efter at Geggo kom til verden, og det meste af hendes barndom levede mor og datter et hårdt liv.

Det samme gjorde Sonny, som havde et alvorligt stofmisbrug. Det fortæller Geggo i et åbenhjertigt blogindlæg med overskriften ’Historien om min far, og hvordan har vi det i dag?’

- Min far og jeg har en lidt fucked up historie, skriver Brygge-pigen og uddyber:

- Da jeg blev født, skete der en masse ting, jeg ikke helt er klar over. Men jeg ved at det ihvertfald endte med at min far begyndte at tage en masse stoffer, og min mor nægtede ham at se mig. Han fik et par chancer til at passe mig før stofferne tog over, men han brændte dem, og min mor slog hånden i bordet og kaldte sig selv både far og mor herfra.

https://imgix.seoghoer.dk/geggo_far.jpg
 Privat

Sonny og Geggo i Thailand (Foto: Privat)

Først da Geggo var 11 år, så hun sin far – men det var ikke i en glædelig anledning. Faderen var alvorligt syg af en lungebetændelse, og lægerne mente, at sygdommen kunne tage livet af ham. Derfor besluttede Linse og Geggo at besøge ham på hospitalet.

- Jeg græd ikke. Jeg grinte heller ikke. Jeg var mest bare meget tænksom. Mit navn stod på hans over-arm med skråskrift. Han fagtede at når han blev rask skulle vi ud og rejse, viste han via at lave flyve-fagter, skriver Geggo på sin blog, hvor hun tilføjer, at faderen efter sit hårde sygdomsforløb stadig ’faldt i’ og kæmpede mod stofferne.

Først i år fik hun at vide, at han havde været 100 procent clean i et længere stykke tid. De begyndte at skrive sammen på Facebook, og i januar besluttede hun at besøge ham i Thailand, hvor han bor meget af tiden. Og besøget var en glædelig begivenhed, fortæller Geggo.

- Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at rejse ned til ham. Det syntes jeg at jeg skyldte mig selv. Det kunne briste eller bære – enten ville jeg tænke “kæmpe asshole, ham bryder jeg mig ikke om, f…. svigter” eller også ville jeg tænke “fed fyr, livet har været hårdt for ham, han har været hård ved sig selv men alle fortjener en chance til, bedre sent end aldrig” og det blev det sidste, skriver Geggo og uddyber:

- Jeg har tilgivet min far for ikke at være der i 25 år, nogle ville vælge at sige at det handler om prioritering ikke at se din datter i så lang tid, men så nemt er det bare ikke. Nogle er svage, og det var han. Nu ser jeg ham som en af stærkeste og sejeste mennesker på jorden, fordi han valgte at rette ryggen og komme op af det hul han selv havde gravet så dybt – han valgte livet! Jeg har stor respekt for min far, og jeg synes han er fantastisk sej.

Sponsoreret indhold