Endelig! Cengiz har fået pengene tilbage for ringen

Cengiz har langt om længe fået de 80.000 kroner tilbage, som han betalte for den forlovelsesring han købte af Mai Manniches smykkefirma
https://imgix.seoghoer.dk/cengiz_og_geggo.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Vi skal helt tilbage til 2017, hvor opgøret om ringen begyndte.

Da Cengiz friede til Geggo var det med en diamantring fra Mai Manniche.

Men i slutningen af august 2017 kom det frem, at Geggo havde smidt forlovelsesringen, som Cengiz havde fået specialdesignet til lejligheden og betalt 80.000 kroner for.

Parret mente, at de var blevet snydt af Mai Manniche, og at de havde betalt alt for meget for ringen, hvis kvalitet de også betvivlede. Cengiz oplyste dengang, at Mai Manniche skulle have sagt, at ringen havde en værdi af opmod 200.000 kroner.

På sin side sagde Mai Manniche, at Cengiz havde forsøgt at afpresse hende for penge og ville have mere tilbage for ringen, end han havde betalt.

Cengiz fik tre af hinanden uafhængige eksperter til at vurdere ringen, og de vurderede, at den skulle have kostet henholdsvis 22.500 kroner, 25.000 kroner og 30.000 kroner - altså ikke i nærheden af de 80.000 som Cengiz betalte og meget langt fra de 200.000 som Mai Manniche ifølge Cengiz sagde, ringen var værd.

Cengiz klagede derpå til Forbrugerklagenævnet, og Nævnenes Hus, der i efteråret traf en afgørelse i sagen.

Cengiz skulle aflevere ringen tilbage til Mai Manniche som på sin side skal give Cengiz de 80.000 kroner, som han har betalt for ringen samt betale sagsomkostningerne på 6.000 kroner.

Men så nemt skulle det ikke vise sig at være.

For det er først nu, mere end et halvt år efter, at der blev truffet en afgørelse i sagen, at Cengiz har fået sine penge igen. Det skriver han på Instagram.

- Jeg vandt sagen i Forbrugerstyrelsen for et godt stykke tid siden det gjorde dog ikke at de ville betale mig mine penge tilbage.. Men nu efter mine advokater har kæmpet min sag er de kommer til lommerne! Jeg har fået mine 80.000kr tilbage og de har fået deres ring tilbage, skriver han.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sponsoreret indhold