Efter udmelding om depression: Linse Kessler sender særlig hilsen til Didde

De fleste kender højst sandsynligt 46-årige Didde Skjelmose som en gedigen humørbombe.

Men det betyder således ikke, at livet altid arter sig, som man ønsker. Og det sidste stykke tid har ”Familien fra Bryggen”-stjernen døjet med stress – der efterfølgende har ført til en depression.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Vi har den fedeste ping-pong. Vi griner og kender hinanden så godt, at vi kan køre hårdt på hinanden, uden at vi bliver sure, siger Linse Kessler, 54, om forholdet til bedsteveninden Didde Skjelmose, 46.

Foto: Nent Group / Janus Nielsen

Det afslørede hun for få uger siden i et opslag på Instagram:

- Grunden til, jeg ikke har været på SoMe den sidste tid, er, livet har været hårdt imod mig. Jeg er ikke mindre menneske end jer andre. Og som os alle i det sidste år er jeg sgu i knæ. Jeg har haft stress, i lang tid, som mange af os er blevet ramt af. Og da jeg ikke reagerede på det, før det var for sent, er det blevet til en depression, lød det ærligt fra den elskede ”Bryggen”-stjerne.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Og måske er det netop med denne udmelding in mente, at Diddes veninde Linse Kessler nu sender kærlige tanker af sted:

- Jeg sender lige lidt styrke og godt humør til hende her min Girlfriend, skriver Linse Kessler efterfulgt af et rødt hjerte i et opslag, som hun har delt på sin Instagram-profil, hvor hun desuden deler et foto af sig selv og Didde.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Brystbombens kærlige opslag har affødt flere hilsner fra danskere, der ligeledes ønsker Didde det bedste.

Flere af Linse Kesslers mere end 500.000 Instagram-følgere sender nemlig både knus, kærlighed og ønsker om god bedring af sted mod Didde.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close