Se videoen: Cengiz fortæller Linse, at han vil fri til Geggo

Foto: TV3

I aften vender ”Familien fra Bryggen” tilbage på TV3. Og det bliver en sæson lidt udover det sædvanlige, for den bliver nemlig mere end nogensinde før fyldt med både glæde og sorg.

For som de fleste allerede ved, så døde Mopper i efteråret efter længere tids sygdom, og det er selvfølgelig noget, som er med i den nye sæson.

Men sæsonen bliver også fyldt med glæde, og allerede i aften får vi noget af det at se. Cengiz fortæller nemlig Linse, at han vil fri til Geggo.

- Cengiz har ringet, og sagt at han skal snakke med mig om noget alvorligt, men noget godt. Men han kan ikke sige det over telefonen, fortæller Linse i et klip fra aftenens afsnit.

De to mødes derfor, da Linse er ude for at lufte Jytte.

- Jeg går med tanker, mig og Stephanie er nået så langt, vi har Alba, vi har hus, vi har forretningen, vi har det hele. Så jeg tænker, jeg skal fri til hende, fortæller Cengiz.

En nyhed, som Linse selvfølgelig bliver ovenud lykkelig for. Og Bryggedronningen er da også helt sikker på, at datteren bliver glad.

- Nej, hun bliver så glad. Hun går og leger, at hun ikke er romantisk og alt det der, men hun bliver så glad.

Da SE og HØR mødte Linse på Café Dragør Sejlklub forud for premieren på den nye sæson, fortalte hun da også, at Geggo og Cengiz’ forhold gjorde hende lykkelig.

- Den måde de er forældre på, det er helt unikt. Og det får mig til at slappe helt af og bare være lykkelig, fortalte Linse til SE og HØR.

”Familien fra Bryggen” har sæsonpremiere på TV3 i aften klokken 20.00.

Du kan se klippet fra aftenens program herunder

Se flere billeder af "Familien fra Bryggen" herunder

Familien fra Bryggen 2016

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close