Cengiz afslører skænderi med "Familien fra Bryggen"-produktionen

Det er ikke, fordi alt altid just er fryd og gammen i “Bryggen”-familien. Men de er således heller ikke altid bedste venner med produktionen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det er ikke altid lige nemt at være blandt hovedpersonerne, når "Familien fra Bryggen" skal i kassen. Det kan Cengiz i den grad skrive under på.
 Video: NENT Group

Trofaste seere af “Familien fra Bryggen” har adskillige gange været vidner til uenigheder, når realityhittet er rullet over skærmen.

Senest er det muligvis primært uvenskabet mellem Linse Kessler og datteren Stephanie “Geggo” Salvarli, som særligt var på tapetet i forrige sæson, der står klart i hukommelsen. En situation, de to dog både har løst og desuden sat ord på i denne omgang af programmet.

Men det er ikke kun intriger internt i familien, der præger optagelserne, når den populære “Bryggen”-serie skal i kassen.

Det hører nemlig ikke til sjældenhederne, at familien skændes med produktionen bag.

Det fortæller Cengiz i torsdagens udgave af TV3-hittet, hvor han er på besøg hos podcastduoen Hav & Kamal.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er ikke kun internt i familien, at bølgerne kan gå højt.
Det er ikke kun internt i familien, at bølgerne kan gå højt.
 Foto: Janus Nielsen

– Vi har været oppe at skændes med vores produktion masser af gange – sådan er det, fordi vi alle sammen er mennesker, lyder det fra Cengiz til de to podcastværter, da snakken falder på, hvordan det er at optage den populære serie.

Og som med alle andre job, så er man måske heller ikke altid lige i stødet til at skulle præstere på tv:

– Jeg synes ikke, jeg har haft nogle rigtig dårlige oplevelser med at lave tv. Det er jo klart, at når vi laver det her, så har vi nogle programmer, der skal i hus, forklarer “Bryggen”-stjernen.

– Det vil sige, at hvis man ikke lige føler for at gå på optagelse den dag, så er man stadig nødt til det, og så kan man have en offday. Og der bliver man stadig nødt til at steppe op og gå ud og lave de ting, man skal.

Se videoen, hvor Cengiz forklarer om skænderierne med produktionen, øverst i artiklen.

Du kan se det nyeste afsnit af “Familien fra Bryggen” på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold