Ex on the Beach5. juli 2020

Gravid "Eks on the Beach"-babe fik chok-besked: Pak en taske, og kør til sygehuset

Simone Skaaning Frederiksen er i slutningen af sin graviditet stødt ind i en række komplikationer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190313_wen_-_tv3_150_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Med mindre end en måned til termin er "Ex on the Beach"-baben Simone Skaaning Frederiksen løbet ind i en række komplikationer.

På sin private Instagram-konto fortæller hun, at graviditeten ikke går helt efter planen.

- Da jeg var hos min fantastiske jordemoder i onsdags, fik jeg besked om at pakke en taske og køre til Slagelse sygehus (er dog hjemme igen), skriver hun til et foto, som er en kollage af hendes meget hævede ankler, et apparat, der måler blodtryk og hende, der ligger på en briks og får undersøgt sin gravide mave.

- Mine blodprøver viste forhøjede tal ved galdesalte, og jeg er nu sat i medicinsk behandling resten af graviditeten. Men derudover var/og er mit blodtryk fortsat alt for højt samdtidig med at hævelserne på ingen måde aftager. Som mange har skrevet til mig, kunne det være tegn på svangerskabsforgiftning, og jeg fik derfor taget diverse nødvendige prøver for at få klarhed om dette, skriver hun.

"Ex on the Beach"-baben fortæller, at tallene kun var let forhøjede og ikke helt nok til at konstaterer svangerskabsforgiftning, og den tatoverede realitystjerne skal nu selv måle sit blodtryk seks gange om dagen for at holde øje med, at det ikke udvikler sig i den forkerte retning.

- På tirsdag skal jeg snakke med sygehuset om mine målinger og en evt. igangsættelse ved 38+0 (grundet galdesalte), fortæller hun og takker i samme ombæring sundhedspersonalet, der har fulgt hende i Region Sjælland.

I januar overraskede Simone Skaaning Frederiksen fra sæson to af "Ex on the Beach" de fleste af hendes følgere og fans.

Realitydeltageren afslørede nemlig, at hun er gravid, men at hun ikke har en kæreste - hun har tænkt sig at få og opfostre barnet alene.

- I’m going solo on this. Det er et fælles valg af faderen og jeg, at jeg bliver single-mommy. Og jeg har det faktisk rigtig fint med det. Faderen og jeg har god kontakt og kan snakke som voksne mennesker, fortalte hun dengang.

Sponsoreret indhold