Reality30. juni 2020

”Ex on the Beach”-babe Simone Frederiksen bekymret før fødsel

Tilbage i januar afslørede den 30-årige realitybabe, at hun var gravid, og at hun skulle være alenemor. Nu er der kun en måned til termin, og bekymringerne er begyndt at melde sig på hos den vordende mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190313_wen_-_tv3_150_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den 30-årige ”Ex on the Beach”-babe Simone Skaaning Frederiksen afslørede tilbage i januar, at hun skulle være mor for første gang.

Men ikke nok med det, så annoncerede hun også, at hun skulle klare det helt alene.

- I’m going solo on this. Det er et fælles valg af faderen og jeg, at jeg bliver single-mommy. Og jeg har det faktisk rigtig fint med det. Faderen og jeg har god kontakt og kan snakke som voksne mennesker, skrev hun dengang på sin Instagram-profil.

Men nu er der kun 33 dage til termin, og nu er bekymringerne begyndt at dukke op hos den vordende mor.

- 33 dage tilbage. Det er en vild følelse. Om 33 dage er jeg mor. MOR. Det er helt surrealistisk. Der kører 1000 tanker igennem mit hoved. Kan jeg finde ud af det?, skriver hun til sit nyeste billede på det sociale medie, der viser hendes flotte gravide mave.

- Hvad hvis jeg gør alting forkert? Hvad hvis min søn ikke synes, jeg er en god mor? Man kan læse sig træt i diverse bøger om opdragelse osv. Men jeg tror bare, der kun er to ting at gøre: jeg tager det, som det kommer og sætter skyhøje forventninger til mig selv ned.

Men hendes mere end 23.000 følgere på det sociale medie lyder til at være enige og sender hende opmuntrende beskeder om, at det hele nok skal gå.

- Tag godt imod ham, vær i nuet, slip alt kontrol og gør det, der føles bedst for jer, er der en, der skriver, mens andre bekræfter hende i, at hun nok skal blive en fantastisk mor.

Trods bekymringerne for tiden efter ankomsten af hendes lille søn, så lader det dog til, at hun er mere end klar.

I slutningen af april fik hun nemlig nøglerne til et nyopført rækkehus med masser af plads til singlemoren og den lille ny.

Sponsoreret indhold