"Ex on the Beach"-Cecilie har fået lavet VILD kærestetatovering

Claes og Cecilie ved premieren på \

Claes og Cecilie ved premieren på "Ex on the Beach".

Foto: Kaspar Wenstrup

"Ex on the Beach"-baben Cecilie Harder har været en tur til tatovøren, hvor hun har fået foreviget kæresten Claes Lanngs navn på kroppen.

Nu viser hun den enorme tatovering frem.

På tatoveringen kan man se, at hun nu tilhører Claes.

Der står også den dato, hvor parret er blevet kærester. Tatoveringen har Cecilie selv tegnet og derefter fået tatoveret ved en tatovør i Sunny Beach i Bulgarien. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Cecilie Harders nye tatovering. (Foto: Privat) 

Det er første gang, at Cecilie overhovedet har overvejet at få en kærestes navn tatoveret på kroppen.

- Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have lavet sådan noget. Har syntes, at det var fuldstændig åndssvagt, men så har jeg gået og tænkt over det, og jeg ved, at Claes og jeg skal være sammen for altid, siger Cecilie til SE og HØR og fortsætter: 

- Ellers findes der jo laserbehandling.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jeg vidste ikke, hvor jeg ville have den, før jeg stod med den i hånden, fortæller Cecilie, der selv har tegnet den nye tatovering, der pryder hendes krop. (Foto: Thomas Laursen)

Ifølge Cecilie var Claes lidt i chok, da han så den nye tatovering, og det fortæller han da også selv var tilfældet.

- Jeg var selvfølgelig i chok, det var lidt voldsomt. Jeg blev lidt mundlam, og vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, siger Claes til SE og HØR og medgiver, at han heller ikke var helt glad ved situationen.

- Jeg var ikke sur over det, men jeg var heller ikke jublende glad, fortæller han. 

Skal Sunny Beach-giftes

Tatoveringen er dog ikke det eneste nye, der sker i "Ex on the Beach"-parrets liv.

På fredag skal de nemlig giftes. Et ægteskab der dog kun gælder i Sunny Beach. 

I går var Claes nemlig en tur nede på knæ for Cecilie.

- Vi stod i baren, og så siger han, at hvis han havde haft en ring, så var han gået på knæ for mig. Og jeg sagde så, at jeg var skideligeglad med en ring, og så gik han på knæ med et sugerør, fortæller Cecilie, der selvfølgelig sagde ja til Claes' frieri. 

- Hun havde snakket om, at hun gerne ville Sunny Beach-giftes så længe. Så nu tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte gå på knæ, fortæller Claes om det specielle øjeblik.

Selve brylluppet kommer til at stå på fredag på en natklub i byen. 

- Ovre ved en anden klub, har de et lille vielsesområde, hvor der så er en fyr, der vier folk. Han vier nok 5-10 stykker på en aften. Det er lidt specielt, det er ikke noget alle gør, forklarer Claes. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Cecilie og Claes ved premieren på "Ex on the Beach" tidligere på året. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hjemme i Danmark kommer der dog lige til at gå et stykke tid, inden Claes og Cecilie tager skridtet fuldt ud og bliver gift. 

- Der går altså lige nogle år endnu. Vi har ikke en gang kendt hinanden i et år. Vi vil gerne lige flytte sammen, inden vi begynder at tænke på at blive gift, fortæller Claes. 

Første skridt på vejen til et ægteskab mellem realitystjernerne er dog ved at blive taget. 

- Jeg har opsagt min lejlighed, så når han kommer hjem fra Sunny, flytter jeg til Randers, fortæller Cecilie og bliver suppleret af Claes: 

- Og når vi så har sparet en masse penge sammen, så finder vi vores eget sted.

Køb et abonnement på SE og HØR her og få det sidste nye om stjernerne

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close