Kendte25. marts 2022

Englando skriver solokontrakt: – Jeg vil også lave andet end Ude af Kontrol

Englando lavede allerede inden Ude af Kontrol sine egne sange, og efter at have udgivet sit første solonummer har rapperen nu skrevet pladekontrakt med Sony.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Ka’ jeg drik' på en tirsdag, som var det Ibiza - og sving' med mit visa, til jeg får en seizure?

Sådan lyder de første strofer i Englandos soloudgivelse, “Selvføli”.

Og selvfølgelig kan han det.

Derudover kan Ude af Kontrol-stjernen med det borgerlige navn Joachim Rouse nu også bryste sig af officielt at have skrevet pladekontrakt med Sony, der løbende vil udgive rapperens egne numre.

– Siden før Ude af Kontrol har jeg også lavet mine egne sange og været i studiet alene. Det er bare sådan, jeg er som kunstner: Jeg kører ikke kun i det samme. Jeg arbejder også med andre producere og sangskrivere, for jeg vil gerne lave andet end techno, techno, techno, siger Englando til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0130.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Ude af Kontrol i 2020. Fra venstre er det Munken, Balken og så Englando. Foto: Thomas Laursen

Men Ude af Kontrol-fans kan ånde lettet op: Gruppen fortsætter, og Englando er stadig med som fuldgyldigt medlem af trekløverets hjertebarn.

– Det betyder på ingen måde, at jeg nedprioriterer Ude af Kontrol. Det er vores alle sammens kæreste, forsikrer Englando os om.

Musikerens næste single efter “Selvføli” hedder “Peach” og udkommer 7. april, men der er mange flere numre at glæde sig til.

– Forskellen er, at hvor Ude af Kontrol primært er festmusik, så er mit noget, der også kan høres, når du kører stille og roligt i din bil, fortæller han.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

For eksempel har Englando lavet et track sammen med Hedegaard – men Ude af Kontrols Balken er også at finde på flere af de sange, som han nu hiver op af skuffen, støver af og udgiver gennem Sony.

– Planen er løbende at udgive de sange, jeg har, og dem, jeg laver ind i mellem Ude af Kontrol. For at give mit navn alene noget andet, forklarer Englando.

– Hvis folk kan lide dem, så bliver jeg glad og laver flere. Så jeg smider bare en masse fed musik ud.

Rapperen, der i dag er på vej til Aalborg for at optræde med Ude af Kontrol, har dog ikke planer om selv at turnere som soloartist.

– Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

Ude af Kontrol arbejder løbende, ved siden af gruppens udsolgte tour og Englandos soloprojekt, på det næste album, som udkommer til september - lige omkring gruppens optræden til Fredagsrock i Tivoli 16/9.

Sponsoreret indhold