Kendte12. januar 2022

Ude Af Kontrol-sanger Englando deler glædelig nyhed: Er blevet far igen

Familien er blevet forøget med en lille sød dreng
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Joachim "Englando" Rouse kan onsdag dele en helt særlig nyhed.

Den 26-årige musiker er nemlig blevet far til endnu en dreng.

- I nat kl. 04:22 blev vores familie velsignet med den sødeste lille dreng. Mason, skriver han efterfulgt af et blåt hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/englando.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Englando er igen blevet far. (Foto: Thomas Laursen)

"Ude Af Kontrol"-rapperen ser da også ud til at være helt varm om hjertet, mens han sidder med sin nyfødte søn i sine arme.

Englando har også delt et foto af den lille nys stolte storebror Micas, der med et stort smil holder sin lillebror, som er svøbt i en lysegul dyne med små citroner på.

Det var i august, at "Op A"-musikeren kunne afsløre, at han og kæresten Jasmin ventede barn.

Englando blev første gang far som 19-årig. Det var ufrivilligt, har han tidligere fortalt til DR.

Men lige netop Micas velkomst til verden var et stort vendepunkt for ham:

- Micas har reddet mit liv. Da han blev født, valgte jeg at flytte fra Nordsjælland, jeg skiftede nærmest omgangskreds og skiftede miljø og tilgang til livet. Alt sammen fordi jeg blev far, sagde han til mediet.

Vestegnstrioen med Englando, Munken og Balkens seneste musikudgivelse var i efteråret, hvor de udgav singlen "Sidste Gang (NOT)".

Sponsoreret indhold