Reality15. september 2021

Endelig! Nu kommer "Love is blind" sæson 2

Anden sæson af det kontroversielle datingprogram "Love is blind" har langt om længe fået en premieredato på Netflix.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/loveisblind_season1_episode9_00_52_58_03_r.jpg
 Foto: Netflix

Du kan godt begynde at glæde dig til "Love is blind" sæson 2! Realityfans har ventet med længsel, og nu bliver spændingen snart udløst.

Det alternative datingprogram vender nemlig tilbage med endnu en sæson. Optagelserne er færdiggjort, og premieredatoen er ude.

Det betyder, at vi endelig kan se "Love is blind" sæson 2 i begyndelsen af næste år. Netflix har nemlig offentliggjort, at det kontroversielle realityshow vender tilbage i februar 2022 - to år efter, at første sæson slog benene væk under os.

Siden da har vi cravet mere, og nu skal vi altså kun vente fem måneder til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jessica Batten og Mark Cuevas
Jessica Batten og Mark Cuevas var forlovet i løbet af den første sæson af "Love Is Blind".
 Foto: Netflix

Jessica og Mark er et af de par, vi særligt husker fra sæson 1 af "Love is blind". Foto: Netflix

Netlflix offentliggjorde premieredatoen med en 11 minutter lang video af Chloe Veitch, som vi kender fra realityhits som "Too hot to handle" og "The Circle".

I reklamefilmen for "Love is blind" sæson 2 prøver Chloe Veitch selv at date uden at se sine dates - som viser sig at være andre realitydeltagere. Blandt andre "The Circle"-vennen Shubham Goel og Kevin Kreider fra "Bling Empire".

Se videoen her:

Som titlen antyder, så handler "Love is blind" om at date uden at se hinanden. Deltagerne taler sammen i private rum adskilt af en væg, og hvis de efter flere dates vælger at forlove sig, mødes de og bliver gift.

Selv om "kærlighed er blind" ser alle deltagerne selvfølgelig blændende godt ud - men der opstår en masse drama i kølvandet på brylluppet. Lidt som vi kender det fra "Gift ved første blik". Bare med et ordenligt skvæt amerikansk reality-tv.

Allerede i marts sidste år blev det offentliggjort, at der også kommer en sæson 3 af "Love is blind", så vi bliver altså rigtig forkælet af Netflix.

Sponsoreret indhold