Reality24. marts 2023

Emil Olsen åbner op om “Paradise”-had: Folk er bange

Den nu tidligere “Paradise”-vært har et bud på, hvorfor mange ikke ligefrem var begejstrede for de ændringer, der kom i forbindelse med den nye omgang af realityhittet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Emil Olsen fortælle om at modtage hate på det store internet.
 Video: Aller TV

De første to sæsoner af “Paradise” har ikke umiddelbart været så populært blandt realityfans, som Viaplay måske kunne have ønsket sig.

Og faktisk har Emil Olsen, der således ikke længere skal svinge taktstokken på programmet, endda oplevet onlinehad, da han for to sæsoner siden blev vært på programmet:

– Folk kan bare ikke lide forandring, og det skal gå ud over nogen, fortæller Emil Olsen, da han sammen med influencer Camilla Frederikke gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”.

Han forklarer videre, at den hadske opførsel er allerværst særligt ét sted på det store internet:

– Faktisk er Facebook nok det allerværste, hvis man snakker om hate. Men jeg læser det ikke, lyder det videre fra den nu tidligere vært på realityhittet og uddyber, at alle folk ikke behøver at være enige – men at alle skal have lov til at være her.

Både Emil Olsen og Camilla Frederikke har oplevet at blive udsat for hate på det store internet.
Både Emil Olsen og Camilla Frederikke har oplevet at blive udsat for hate på det store internet.
 Foto: Jesper Sunesen

I den nyeste episode af “Sladdermagasinet” sætter Emil Olsen også ord på, hvorfor han ikke ligefrem er begejstret for, at holdet bag “Paradise” nu trækker i land med det nye koncept:

– Det er da selvfølgelig lidt ærgerligt. Det er et koncept, vi har prøvet at få op at stå i så lang tid, og jeg synes, de trækker lidt i land – det kan man se, lyder det.

Hør Emil Olsen fortælle om hate i videoen i toppen af artiklen.

Du kan også se hele episode 20 af "Sladderministeriet" med Emil Olsen og Camilla Frederikke her:

Eller lytte til afsnittet som podcast her:

Sponsoreret indhold