Reality31. august 2022 (opd. 3. september 2022)

Elvira Pitzners webshop i strid modvind: Kan du se forskellen?

Nettet er IKKE i tvivl - diamantdatteren har ladet sig "inspirere" en tand for meget af kinesiske hjemmesider, der forhandler lavprisvarer, som hun nu sælger dyrt videre i eget navn
Hvilken model bærer den grønne trøje fra Kina? Og hvilken model har Elviras "original" på? Få svaret længere nede i artiklen.
Hvilken model bærer den billigere grønne trøje fra Kina? Og hvilken model har Elviras "originale" på? Få svaret længere nede i artiklen.
 Fotocollage: Mikael Rieck

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: En guldgrube for Elvira

SENESTE: Nu svarer Elvira - kalder kritik for "uvidenhed"

"Utroværdigt", "Snyd", "Pinligt" og "Svindel".

Det er blot nogle af de ord, der i disse timer bliver brugt om den populære influencer Elvira Pitzners webshop Itsprettylikeyou.com, hvis man tager et kig på de sociale medier.

Her er den 24-årige diamantdatter nemlig endnu engang havnet i digitalt stormvejr, fordi adskillige netbrugere beskylder hende for at forhandle billige lavprisvarer på webshoppen, som de med et klik kan købe meget billigt på kinesiske hjemmesider som Aliexpress, Alibaba og Walmart.

Det sker på trods af, at Elviras webshop, der forhandler tøj, markedsfører sig på, at sælge varer af "høj kvalitet" til overkommelige priser. Og varer der er produceret på en klimavenlig måde.

Elvira giver samtidig seerne i sin tv-serie på Discovery klart indtryk af, at hun og hendes forretningspartner har hænderne dybt nede i udviklingen af tøjet, hvilket de kritiske netbrugere altså ikke tror på.

Ikke første gang

I 2020 løb Elvira Pitzner ind i en lignende shitstorm.

Dengang handlede sagen om webshoppen "Dreamy by Elvira", hvor Ekstra Bladet kunne afsløre flere eksempler på varer, der kunne købes meget billigt på webshops i Kina. Og derfor ikke var i nærheden af at være produkter, som Elvira selv havde designet eller fået produceret.

Hun afviste dog anklagerne om, at hendes varer var indkøbt i Kina.

- Det passer simpelthen ikke.

- Jeg har aldrig handlet på nogle af de sider, lød hendes forsvar.

Det er særligt kjolen "Sunrise Dress", nederdelen "Pretty Mini Skirt" og striktrøjen "Pinky Promise", som Elvira Pitzner bliver anklaget for at videresælge dyrt fra lavprishjemmesiderne.

Ifølge en sammenligning, som SE og HØR de seneste dage har lavet af de kinesiske hjemmesider og Elviras, er der da også en stor lighed mellem en række produkter.

Til venstre ses sweateren, som sælges på Itsprettylikeyou.com, og til højre ses sweateren, der sælges på Aliexpress. 
Til venstre ses sweateren, som sælges på Itsprettylikeyou.com, og til højre ses sweateren, der sælges på Aliexpress.
 Foto: Screenshot

Til venstre ses jakken, der forhandles på Itsprettylikeyou.com, og til højre ses en lignende jakke fra Alibaba. 
Til venstre ses jakken, der forhandles på Itsprettylikeyou.com, og til højre ses en lignende jakke fra Alibaba.
 Foto: Screenshot

Selvom varerne på ovenstående billeder ligner hinanden på en prik, forhandles de til vidt forskellige priser.

Køber man eksempelvis den grønne sweater på diamantdronningens webshop, skal man slippe 399 kroner, og vælger man i stedet den kinesiske side Aliexpress kan man nøjes med at betale 238 kroner.

Her er svaret på, hvilken webshop trøjerne kommer fra. Brugerne på nettet er dog ikke i tvivl: Det er samme trøje på begge modeller.
Her er svaret på, hvilken webshop trøjerne kommer fra. Brugerne på nettet er dog ikke i tvivl: Det er samme trøje på begge modeller.
 Fotocollage: Mikael Rieck

Spørgsmålet er nu, om Elvira Pitzner endnu engang vil sige, at der er tale om et sammenfald og ikke hendes forretningsmetoder, der er problemet, må tiden vise.

SE og HØR har nemlig indtil videre forgæves forsøgt at få hende i tale om kritikken.

Sponsoreret indhold