Reality31. august 2022

Elvira Pitzners guldgrube

Det 25-årige Instagram-idol Elvira Pitzner tjener millioner af kroner på at vise trutmund og kavalergang.
Elvira Pitzner har over 400.000 følgere på Instagram.
Elvira Pitzner har over 400.000 følgere på Instagram.
 Foto: Michael Rieck

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzners webshop i strid modvind

Opskriften på at tjene en formue på sociale medier er næppe gule tænder, hår på ryggen, rynker og hængebabser.

Hvis man som Elvira Pitzner er smuk, slank og har spændstig hud og faste bryster, så er mulighederne for at blive rig bare meget større.

Den 25-årige datter af diamantdronningen Katerina Pitzner har langt over 400.000 følgere på Instagram. I 2021 havde Elvira en omsætning på mere end tre millioner kroner i sit firma Braveheart 2020 ApS.

Formålet med Braveheart er "at udføre influencermarketing samt TV-arbejde". Dplays seere har muligvis set Instagram-fænomenet folde sig ud i tv-serien "Bare Elvira".

I 2020 løb bruttoindtjeningen i Elvira Pitzners firma op i knap 1,9 millioner kroner - omsætningen blev nået på godt 11 måneder.

Braveheart har i dag en egenkapital på næsten 2,5 millioner kroner. Det seneste regnskabsår er formuen vokset med en million kroner.

Elvira Pitzner hævede i 2021 over 630.000 kroner i udbytte. Desuden udskrev Braveheart lønninger, der løb op i 870.000 kroner. Der var sidste år én medarbejder ud over Elvira ansat i Braveheart.

Elvira Pitzner ejer desuden halvdelen af modefirmaet Pretty Like You ApS. Det firma blev stiftet i år og derfor foreligger der endnu ikke noget regnskab.

Sponsoreret indhold