Ekstra lummer stemning i 'Dagens mand'

Mattias Hundebøll får pigerne til at hoppe på stedet i aftenens afsnit af \'Dagens mand\'.

Mattias Hundebøll får pigerne til at hoppe på stedet i aftenens afsnit af 'Dagens mand'.

(Foto: Claus Poulsen)

I aften er det sidste gang i denne omgang, at værten Mattias Hundebøll, forsøger at skabe nye parforhold i datingprogrammet 'Dagens mand' på TV3.

John og Ian er blandt de tre fyre, der skal kæmpe om en date med en af de 20 håbefulde single-kvinder i 'Dagens mand'-panelet.

Og Mattias Hundebøll gør sit til at skabe en løssluppen - nogle vil ligefrem kalde den lummer - stemning i studiet.

Først får han mørkhårede, 29-årige Ivana til at afsløre sine scoretricks.

Det viser sig, at Ivana har noget hun kalder sin 'frække skuffe' derhjemme.

Her gemmer hun blandt andet på en sygeplejerskeuniform og en et stuepigeoutfit.

- Jeg er sikker på, at der er en fyr, der trænger til at få gjort rent derhjemme, siger Mattias Hundebøll med et glimt i øjet.

Derefter får han alle pigerne til at hoppe på stedet.

- Pas på, Maria, advarer Mattias Hundebøll en af pigerne, hvis bryster er ved at hoppe op af kjolen.

Og da Ian gør sin entre stiger temperaturen yderligere et par grader i studiet.

Flere af pigerne er meget vilde med den unge mand og må ud på gulvet og teste ham og befamler hans brystkasse og balder.

Og Ian elsker det.

Se klip fra programmet herunder og se hele programmet klokken 21.00 torsdag aften på TV3.

 

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close