Efter utroskab: Realitypar går fra hinanden

Foto: Kaspar Wenstrup

Mikkel og Amanda fra denne sæson af "Ex on the Beach" er gået fra hinanden, og forholdet er pt. sat på pause.

Det er det, fordi Amanda har fundet ud af, at Mikkel har været hende utro flere gange. 

- Hans veninde kom til mig for en måned siden og var ærlig og fortalte, at de havde været sammen. Det forsøgte jeg at tilgive, men ugen efter havde han sex med en ny. Og det finder jeg også selv ud af. Og så var han sammen med en i fredags. Der er ikke så meget ved det. Jeg har bare ikke fået det at vide af ham. Så han har misbrugt min tillid, siger hun. 

Amanda er ked af det, men mest af alt skuffet over, at Mikkel har misbrugt hendes tillid, men hun udelukker ikke, at de to finder sammen igen. 

- Jeg er ufattelig god til at tilgive, og jeg har tilgivet rigtig mange slemme ting, også før Mikkel, så det tror jeg sagtens, at jeg vil kunne på et tidspunkt - der skal bare vises noget fra hans side af, forklarer hun. 

Og dermed er det ikke udelukket, at de to bliver kærester igen på et tidspunkt. 

- Jeg udelukker ikke, at vi finder sammen igen. Jeg elsker ham jo stadig, og jeg vil stadig gerne være sammen med ham, siger hun.

Mikkel: Jeg har ikke være utro tre gange 

Mikkel bekræfter utroskaben over for SE og HØR, og han er godt klar over, at han har dummet sig. 

- Jeg kan ikke rigtig komme med en god undskyldning for at være utro. Jeg vil sige så meget, at det efter vi er kommet hjem til Danmark, har været svært at være i et langdistanceforhold. Jeg har dummet mig, siger han.

Han er dog lidt uenig i, at han har været utro tre gange - han står dog ved, at han har lavet en smutter to gange. 

-  Den tredje gang, hun mener, at jeg har været utro er vidst ikke helt rigtig. Hun ville gerne have en pause, og hun sagde, at jeg skulle tage i byen og hygge, og det gjorde jeg så. Men det, mener hun, er utroskab, siger han. 

Mikkel fortryder, men han er klar til at bevise over for Amanda, at han virkelig gerne vil være sammen med hende igen. 

- Vi har talt rigtig meget om ærlighed, og så har vi diskuteret, hvor vi skal bo, og jeg har en plan om at flytte til København for hendes skyld. Og så vil jeg lade være med at gå i byen. Jeg vil helt klart kæmpe for, at vi stadig har en fremtid sammen, siger han. 

Amanda: Jeg forstår, hvis folk tænker, jeg er dum

Amanda er godt klar over, at det måske ikke falder alle lige let at tilgive utroskab, men hun er altså klar til, at hun på tidspunkt kan tilgive Mikkel de fejltrin, han har begået. 

Hun forstår dog godt, hvis folk er uforstående over for, at hun kan tilgive gentagende tilfælde af utroskab. 

- Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen tænker, at jeg er dum, men jeg valgte at dele det, fordi jeg ikke vil være falsk på de sociale medier. Så det er sådan, det står til lige nu - det vil jeg gerne være ærlig omkring. Og at de har deres holdniner og meninger om det, det må de selvfølgelig gerne have. 

Og nu må tiden vise, om parret finder sammen igen på et tidspunkt. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close