Reality8. april 2017

DR holder Bonderøven oppe: Kastaniegården løber ikke rundt

Kastaniegården løber slet ikke rundt – så det er licensmidlerne, der holder banken fra døren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bond00.jpg
 (Foto: All Over)

Siden 2008 har han lært danskerne, hvordan man slagter og flår en ged, poder frugttræer og bygger et hønsehus af genbrugstræ, mens han stolt har ageret pilgrim for selvforsyning og bæredygtighed.

Selv om Bonderøven har gummistøvlerne solidt plantet i den østjyske muld langt fra et liv i overhalingsbanen, er det alligevel ingen billig livsstil, han fører.

Det er nemlig langtfra omkostningsfrit at luge ukrudt i køkkenhaven, restaurere staldbygninger og holde høns, selv om man gør det hele selv.

Og pengene til at holde driften kørende høster Frank og familien slet ikke – ifølge tidligere regnskaber kører Kastaniegården med stort underskud.

DR-lønnen for de populære programmer falder således på et meget tørt sted.

Det afslørede Frank Erichsen forleden i Odense Congress Center, da han holdt foredrag om sit enkle liv.

– Det ville selvfølgelig være fantastisk at sige, at vi er selvforsynende, og at vi lever af vores gård, men det kan vi ikke sige, og det tvivler jeg på, at vi nogensinde kommer til. Men vi kan sige, at vi arbejder med selvforsyning, og lige for tiden er det DR, der holder banken fra døren, lød den ærlige udmelding fra Bonderøven.

Læs hele historien om Bonderøven i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold