Didde tog stoffer under optagelser: Cokerus og hashtåger

Didde Skjelmose åbnede sidste år døren på klem ind til fortiden med stoffer i “Familien fra Bryggen”, hvor Linse og Didde fortalte, at de skriver på en bog om deres venskab.

Bogen hedder “Linse og Didde – møgkællinger har det sjovere” og udkommer 13. oktober.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Didde Skjelmose, 46, indrømmer i bogen “Linse og Didde – Møgkællinger har det sjovere”, at hun sniffede kokain og røg joints, mens hun optog “Familien fra Bryggen”.

Didde Skjelmose, 46, indrømmer i bogen “Linse og Didde – Møgkællinger har det sjovere”, at hun sniffede kokain og røg joints, mens hun optog “Familien fra Bryggen”. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Præcis som Didde lovede, har hun råt for usødet fortalt, hvordan hun er vokset op med en far, som var hashdealer, at hun miksede joints, fra hun var fire år, og at hun som barn cyklede ud på staden med et kilo hash i skoletasken.

Hun er med andre ord vokset op med hash og røg ud i et mangeårigt stofmisbrug, da hun som 16-årig selv begyndte at ryge det.

Didde var stadig misbruger, da hun fra andet afsnit blev en fast del af castet på “Familien fra Bryggen”. Og under optagelserne skulle hun altså holde rusen kørende og gik diskret på toilettet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I sæson 2 røg Didde og Geggo, 31, en bon i et sommerhus. Det blev vist i programmet, men bonnen er senere blevet klippet ud. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg skulle lige ud på lokummet og have snitter. Jeg tog en bane coke på toiletbrættet, børstede pulver af næsen og kom ud igen snøft-snøft.

Jeg kom til at kigge over på Lasse, vores kameramand, han havde hørebøffer på og gloede virkelig mærkeligt på mig. Så havde han hørt det hele, fordi jeg var gået ud og havde sniffet med min microport på, fortæller hun i bogen.

Smuglede hash til Østrig

Da turen gik til Østrig med Linse, Geggo og hele “Familien fra Bryggen”-produktionen, havde produktionsselskabet allerede gjort det klart over for Didde, at de ikke tolererede, at hun tog stoffer.

Alligevel smuglede hun fem gram hash med til alpelandet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Da Didde mødte Linse Kessler, 55, første gang, var hun bange for, at den temperamentsfulde boksesøster ville slå hende ihjel. (Foto: Dan Mariegaard)

– Vi nåede lige ud af lufthavnen i Østrig, så tog jeg et stykke pap og begyndte at mikse. Pludselig begyndte alle at himle op: “Hvad fanden laver du, Didde? Hvor har du det fra?”

Jeg havde vel bare tænkt, at hvis jeg blev stoppet, var det kun mig og ikke hele produktionen, det gik ud over. Det var jo også kun til eget forbrug.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg fik en storesøster for livet, fortæller Didde om Linse, som altid har gjort Didde tryg. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jeg lå altså ikke og slæbte det ene kilo efter det andet over grænsen, lyder det i bogen. Efter to mislykkede behandlingsforsøg i 2005 og 2007 på blandt andet Kongens Ø i Nordsjælland holdt Didde af sig selv op med at tage stoffer i 2013, da hun mødte René.

Siden har hun været clean.

Voldtaget af ven

En af årsagerne til, at misbruget eskalerede, skal findes i en voldtægt.

Da Didde var 18, blev hun voldtaget af sin bedste ven, som hun gav husly.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De har fulgt hinanden i tykt og tyndt. Undervejs har der været skænderi og uvenskab, men de har altid fundet hinanden igen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg troede, han var faldet i søvn, da han pludselig kravlede helt op bag ved mig og stak den ind i mig bagfra. Det føltes helt forkert, jeg frøs fuldstændig og blev stiv i kroppen (...).

Jeg vidste, at vækkeuret ville ringe inden længe, og så ville det ende. Men i det samme uret ringede, skyndte han sig at slukke det – og fortsatte med at voldtage mig, fortæller hun.

Næste dag lod hun stadig, som om hun havde sovet under hele seancen, og konfronterede ham ikke.

Som om voldtægten ikke var skrækkelig nok i sig selv, blev Didde også gravid.

Barnet blev fjernet, men de mørke tanker og følelserne omkring overgrebet blev boende, og stofferne blev hendes medicin. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close