Reality17. marts 2019

Det gik lynhurtigt: Første par knalder i "Ex on the Beach"

Der skulle ikke en gang bruges et døgn i villaen på Mauritius, inden første par knaldede løs
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-03-17_kl._08.35.11.png
 Foto: Discovery

Ligesom i sidste års udgave af "Ex on the Beach" går det ualmindeligt stærkt på lagnerne i villaen på Mauritius.

I aftenens premiereafsnit bliver der nemlig knaldet løs.

Det er realitystjernen Mark Bøgelund, der sparker den i mål i første forsøg. Men han er faktisk ikke den eneste, der gerne vil have gang i lagengymnastikken.

Også de to gutter Jeppe og Mikkel forsøger at komme i trusserne på hver deres pige, men må se sig afvist på målstregen.

Det er den kønne Amager-pige Amanda, som Mark er heldig med at få med under lagnerne.

- Det ene tog det andet, og så endte vi sgu med at knalde rimeligt hurtigt første aften, siger Mark stolt i aftenens afsnit.

Se klippet, hvor Mark får held med Amanda, herunder

Amanda, der selv proklamerede inden programmets start, at hun bestemt ikke regnede med, at hun skulle have sex i villaen, får nærmest i samme øjeblik som Mark trækker sig ud moralske tømmermænd.

- Jeg har det ikke så lækkert med at have haft sex første nat i villaen. Det er lidt imod alt, hvad jeg har sagt, siger Amanda.

Heldigvis er Mark der med en opløftende bemærkning. Eller er han?

- Det er bare sex jo, siger han til Amanda, inden han ruller rundt på siden og sover.

- Bare sex? Av..., siger Amanda, da Mark kommer med den besked.

- Det var ikke en fed bombe at sprænge der, siger Amanda i aftenens program.

Om Mark har ødelagt alle sine chancer med Amanda efter den kommentar, det kan du se i aften i "Ex on the Beach", der bliver sendt klokken 22.00 på Kanal 4 og Dplay.

Se billeder af de flotte piger, der i år melder sin ankomst i "Ex on the Beach"-villaen, i galleriet herunder

"Ex on the Beach"-pigerne 2019

Sponsoreret indhold