Reality13. marts 2019

"Ex on the Beach"-Morten havde mødt en pige hjemme i Danmark inden optagelserne

Morten Kjeldsen er endnu en gang med i "Ex on the Beach", men han tog det stille og roligt under optagelserne, for hjemme i Danmark havde han mødt en sød pige

Tidligere i dag kunne SE og HØR afsløre, at Morten Kjeldsen endnu en gang dukker op på skærmen, når den nye sæson af "Ex on the Beach" får premiere på søndag.

Men der bliver ikke lagt damer ned på stribe i programmet, ligesom der gjorde sidste år. Morten havde nemlig mødt en pige hjemme i Danmark, inden han dragede mod Mauritius.

- Jeg slapper lidt mere af i denne her sæson. For jeg havde en pige hjemme i Danmark, jeg godt kunne lide. Så jeg vidste, at jeg skulle passe på med, hvad jeg lavede, for det kunne godt komme til at bide mig i røven, fortæller Morten til SE og HØR.

Louise Camilla, som den heldige pige hedder, tog det heldigvis pænt, at Morten igen skulle være med i "Ex on the Beach".

- Hun tog det meget, meget, meget pænt. Hun har taget det over alt forventning, hun har taget det meget pænt, fortæller Morten.

Artiklen fortsætter efter billedet

I dag kalder Morten og Louise Camilla sig kærester. Det er noget de besluttede sig for, at de skulle være i går.

Mortens nye kæreste kommer dog nok ikke til at se den nye sæson af "Ex on the Beach".

- Jeg tror ikke, at hun kommer til at se det. Hun så heller ikke sidste sæson. Hun så nogle afsnit og fandt ud af, at jeg var en kæmpeidiot. Sjovt nok. Men så lærte hun mig at kende, og fandt ud af, at det er jeg jo egentlig ikke, fortæller Morten med et grin.

At Morten ikke er single, mens "Ex on the Beach" bliver sendt på TV, gør ham ikke noget.

- Jeg har faktisk aldrig haft sex med færre kvinder, end jeg har, siden vi optog første sæson af "Ex on the Beach". Jeg fik brændt mine horn af i første sæson. Jeg har rigeligt med at give alt min kærlighed til en dame nu, fortæller Morten.

I dag har Morten godt gang i forretningen, hvor han arbejder som personlig træner.

- Jeg laver mine penge, og laver mit sjov, fortæller Morten, der ikke lægger skjul på, at der er godt gang i omsætningen i hans lille firma.

Sponsoreret indhold