Reality5. august 2017

Nårh det her? Det er bare to aber der knalder på hovedet af en turist

Det flyder over med sjove klip i morgen i "Ridiculousness"

"Ridiculousness" byder endnu en gang på sjove klip, når det bliver sendt i morgen på MTV klokken 21.00.

Blandt andet kommer det til at stå lidt i dyrenes tegn.

For har vi ikke alle prøvet at være en tur på ferie, hvor der sker noget lidt uventet?

Det er i hvert fald det der sker for turisten i videoen i toppen af artiklen. Han er nemlig på ferie et sted, hvor der lever vilde aber.

Og dem der har mødt en abe ved, at de kan være ret frække. De stjæler gerne, hvis du har noget spiseligt med fx.

Det er da også det der sker for turisten her, først kommer der en abe og stjæler den banan, han har med, men det slutter slet ikke der.

For mens aben er på hans hoved, beslutter en anden abe sig for, at den altså er liderlig. Og så skal der ellers knaldes. Selvfølgelig mens de stadig står på hovedet af turisten.

Se den sjove video i toppen af artiklen

"Ridiculousness" er programmet på MTV, hvor Mattias Hundebøll tager os igennem et væld af sjove videoer, mens U$O, Amalie Wichmann og en tredje gæst ser med og kommenterer de sjove videoer.

På søndag er gæsten YouTuberen Louise Bjerre, men programmet har også tidligere haft besøg af Albert Dyrlund, Robert Hansen og Oliver Bjerrehuus.

Blandt andet har Albert Dyrlund fortalt i programmet, hvilken emoji man skal sende, hvis man gerne vil score en pige.

- Lorten er dum at sende, det har jeg prøvet et par gange. Men det er godt at sende en palme-emoji, for så tror tøserne, at du godt vil ud at rejse. Tøserne er pjattet med det, har Albert fortalt i programmet.

Også Oliver Bjerrehuus har gjort sig bemærket i programmet, hvor han har vist sin flotte sixpack frem til Amalie Wichmann.

Sponsoreret indhold