Den er god nok, der kommer mere: "Bachelorette" får en fjerde sæson

LÆS OGSÅ: Se det første klip af "Bachelor" - her er premieredatoen
Knap nok er sæson tre af "Bachelorette" rundet af, før Petra Nagel leder efter deltagere til en fjerde.
Det minder hun om i allersidste afsnit, "Efter den sidste rose".
Her fortæller værtinden i sine afsluttende ord, at fans og seere altså godt kan begynde at glæde sig til sæson fire af "Bachelorette".
- Det var alt, hvad vi havde - for nu. Tusind tak, fordi I så med, lyder det, før Petra Nagel slår fast, at castingen er i fuld gang.
Der er nemlig åbent for ansøgninger.
- Men der er altså meget mere "Bachelorette" på vej, så hvis du går derude og drømmer om at finde kærligheden, så kan du melde dig til allerede nu.
Det er både mænd og kvinder, der kan søge om at komme med i programmet og muligheden for at blive enten bachelorette eller bejler. Det vigtigste er, at du kan skyde en kort video af dig selv og sende med.
Optagelserne varer i fem uger og begynder allerede i slutningen af næste måned.
LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-hemmeligheder: Alt det, du ikke ser på tv