Trodser lægerne: Ung mor ryger under graviditeten

Natascha Linea mener ikke, rygning har haft den store indflydelse på hendes børns helbred.

Natascha Linea mener ikke, rygning har haft den store indflydelse på hendes børns helbred.

Foto: Kanal 4

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide kvinder undgår rygning, men den anbefaling tager Natascha Linea, 23, med et gran salt. 

I aftenens afsnit af "De unge mødre" fortæller Natascha Linea, at hun ikke mener, at hendes rygning under graviditet har skadet hendes børn særligt meget. 

I klippet, som du kan se nederst på siden, bliver det fortalt, at den unge mors yngste barn, sønnen Novah på to år, skal have dræn i ørerne, ligesom hendes ældste barn, datteren Lia på fem år, også har haft væske på mellemøret. 

Flere ørelæger mener, at der kan være en sammenhæng mellem rygning og øreproblemer, men den forklaring godtager Natascha Ellen ikke. 

- Med fare for at komme til at lyde som en virkelig dårlig mor, så tror jeg ikke rigtig på, at rygning påvirker børnene så meget under graviditeten. Jeg tror lige så meget, det er genetisk betinget af, hvad man skal have af astma og mellemørebetændelse. Hvem siger, de ikke havde fået det, hvis jeg ikke havde røget?, lyder det trodsigt fra Natascha Linea. 

- Lia fejler jo ikke noget, jo, hun har også haft væske i ørerne, men hun har ikke astma eller noget jo, tilføjer den unge mor, der er gravid med barn nummer tre

Og Natascha Linea fortsætter sin argumentation:

- Min mor røg også med mig under graviditeten, og med de fire andre søskende. Der er en del af os, der har fået astma, men så vidt jeg ved, så har ingen af os fået dræn i ørerne, forklarer hun yderligere. 

- For 80 år siden der røg alle jo, også under graviditeten, også på fødegangen. Så burde alle i den generation have dræn i ørerne og astma, og det har de jo heller ikke, konkluderer hun. 

Se Natascha Linea fortælle om rygning og graviditet i klippet: 

"De unge mødre" sendes i aften kl. 20 på Kanal 4. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close