De unge mødre27. juni 2013

Nicoline fra "De unge mødre": Jeg er en dårlig kæreste

TV-moderen takker nej til kærligheden fremover
Lucas er den eneste mand i Nicolines liv
Lucas er den eneste mand i Nicolines liv
 Foto: Ude og Hjemme



Bryllupsklassikeren "Det er så yndigt at følges ad" klinger hult i "De unge mødre"- Nicolines ører. Siden den 19-årige mor til Lucas på et år, brød med kæresten Mikkel, har hun nydt friheden og tvivler på, at der kommer en ny mand ind i billedet lige foreløbigt.

- Jeg tror ikke, at jeg kan blive forelsket igen. Det har jeg ikke tid til. Det bliver også svært at finde en, som har lyst til hele pakken. Jeg har kun været på en eneste date som single, men det blev ikke til mere. Selvfølgelig har jeg brug for kærlighed, men det kan jeg jo også få på mange forskellige måder fra min søn, mine venner og min familie, siger Nicoline til udeoghjemme.dk.

Det var ifølge Nicoline aldrig meningen, at hun og Mikkel, som er far til Lucas, skulle være kærester. De nåede dog at være sammen i to år, inden de gik fra hinanden. Bruddet skyldes, at Nicoline ikke er god til at være nogens kæreste.

- Jeg var vred hele tiden, og da Mikkel ikke rigtig siger noget, følte jeg, at jeg gik og skændtes med mig selv. Vi var flyttet i hus i Vejrum, og det var mig, som stod for alt det praktiske arbejde, følte jeg. Vi kunne ikke blive enige om, hvem der skulle gøre hvad, forklarer hun.

"De unge mødre": Mor til syv

Nu er der mere eller mindre helt lukket for muligheden for en ny mand og dermed også flere børn.

- Jeg tror aldrig, at jeg får mand eller flere børn. I stedet har jeg drømme om, at Lucas og jeg kan komme ud og rejse sammen. I virkeligheden skulle jeg nok have ventet med at blive mor.

Selv om Nicoline aldrig har drømt om at blive mor i en ung alder, betyder det dog ikke, at hun fortryder sin beslutning.

- Jeg har altid troet, at jeg skulle ud og se verden. Men jeg fortryder ikke Lucas. Nu må han jo bare komme med. Jeg drømmer om, at Lucas og jeg en dag skal prøve at bo i udlandet - måske USA eller Australien, siger hun til ugebladet.

Puk fra "De unge mødre": Jeg savner min pige

Sponsoreret indhold