Natascha Linea skifter sønnens navn

Foto: Discovery Networks

"De unge mødre"-deltageren Natascha Linea har en kreativ side, når det kommer til at finde på navne til børnene.

Således fik sønnen navnet Novah Noice Bassam Christian Bach Kaup, da han kom til verden tilbage i 2016.

Men nu har Natascha Linea taget en beslutning på sønnens vegne. Han skal nemlig have nyt navn.

Det er dog kun et af navnene, som bliver skiftet ud. Mellemnavnet Noice ryger nemlig i svinget, og i stedet skal sønnen nu hedde Novah Nohr.

Det skriver hun på sin blog

Til Realityportalen.dk fortæller Natascha Linea, hvorfor hun har valgt at skifte sønnens navn.

– Da han fik navnet, var hans far slet ikke inde i billedet, så jeg valgte Noice, selv om jeg vidste, det ikke faldt i hans smag. Efterfølgende er faren og Novah så begyndt at se hinanden, og han vil gerne være inde i billedet, så selvfølgelig har han også noget at skulle have sagt med navnet. Derfor bliver det skiftet. Jeg har på en måde dårlig samvittighed over, at jeg ikke lod ham være med til at vælge dengang, fortæller Natascha Linea til Realityportalen.dk.

Natascha Linea har tidligere forklaret de mange navne, som sønnen fik ved sin fødsel.

Novah Noice: Et smukt navn, der er NN ligesom storesøster Lias er LL.

Bassam: Navnet på en, der hjalp Natascha Linea gennem graviditeten.

Christian:  Stammer fra Natascha Lineas far

Bach: Fra Natascha Lineas tante og grankusine

Kaup: Som resten af familien

Selvom sønnen nu skifter navn fra Noice til Nohr, så fortsætter Natascha Linea i stimen med navne, hvor både fornavn og mellemnavn har samme forbogstaver.

Sønnen hedder således Novah Nohr, datteren hedder Lia Linea, og Natascha Lineas udfødte barn får et navn, hvor forbogstaverne er AA

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close