Natascha Linea afslører tredje barns navn

Natascha Linea har termin i januar.

Natascha Linea har termin i januar.

Foto: Kanal 4

"De unge mødre"-deltageren Natascha Linea fortsætter navnetraditionen, når hendes tredje barn kommer til verden til januar.

Det fortæller hun til Realityportalen.dk.

Hendes to første børn, datteren Lia og sønnen Novah har nemlig fået mellemnavne med det samme forbogstav som fornavnet. 

Og det kommer den lille ny også til at få. 

– Det var egentlig et rent tilfælde, at vi kom på det navn. Vi tænkte på Alex på grund af filmen "Alex og de frække jordegern", men så opdagede vi, at han jo hedder Alvin. Vi syntes, at det var meget sødt, og derfor valgte vi det. Han får også et mellemnavn med Al, så det passer til Lia og Novah, men det vil jeg ikke offentliggøre endnu, fortæller den unge mor til Realityportalen.dk.

Realitydeltagerens to børn har navnene Lia Linea og Novah Noice. 

Natascha Linea fortalte forleden, hvordan hun også kommer til at være alenemor til sit kommende barn, efter hun fandt ud af, at faren til den ufødte søn havde en anden kæresten. 

– Jeg var pissenaiv, men jeg tænkte, at manden bare gerne ville holde nogle ting privat og ikke ønskede, at alle folk skulle vide sådanne ting. Jeg tænkte ikke yderligere over det, skrev Natascha Linea forleden på sin blog.
 
Når hun tænker tilbage, kan hun dog godt se, at der havde været nogle faresignaler, hun burde have reageret på. 
 
- Når jeg ser tilbage, har der været så mange tegn på, at noget var galt, men jeg har virkelig ikke lagt mærke til det i situationen, for han havde altid en god forklaring på hvorfor og hvordan, og man stoler jo på sin kæreste, og den man man lidt hemmeligt har været forelsket i siden 2014, skrev hun ligeledes på bloggen.
 
Selvom faren til den ufødte søn altså viste sig ikke at have helt rent mel i posen, så har Natascha Linea ikke tænkt sig at skifte sønnens navn. 
 
- Nej, vi holder fast i Alvin. Jeg synes, det er et sødt navn, og det er jo det, vi har kaldt ham hele graviditeten. Så det vil også være synd for Lia, hvis vi skiftede nu. Jeg er rigtig glad for Alvin, siger hun til Realityportalen.dk.
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close